Sandhed avler had - del 25.

Jeg gik hen imod hovedindgangen til Tivoli, hvor der stod 6 fremmede mennesker og ventede på mig. Den ene var Joachim, den brunhårede og grønøjede ekspedient sammen med hans 5 venner. De var alle sammen en form for alternative. Der var en pige i blandt dem med skrigende pink hår og lilla spidser. Hun havde mørkegrønne øjne og var meget lav - måske 160cm. De alle stirrede på mig med deres store øjne som enten var grønne eller blå, mens jeg gik hen imod dem. Da jeg endelig stod en meter fra dem, gav Joachim mig hånden og gav mig et smil. Han begyndte så at introducerer de 5 fremmede mennesker. Den pinkhårede pige hed Sofie og kom sammen med en af de andre, Dan, en høj fyr med brun svenskerhår, piercinger i ansigtet og en mave der gik ud over bukserne på ham. Der var en anden fyr, lidt lavere end mig der var koreaner hvis navn var Daniel. De to sidste var endnu et par. En brunhåret pige ved navn Natacha som havde lidt for meget på siderne. Hendes kæreste lignede ikke en dansker, men hed så også Yanki. Jeg fandt aldrig ud af hvor han kom fra, for han interesserede mig ikke. Gjorde hans kæreste heller ikke. De virkede som en sjov gruppe. Vi gik alle sammen ind i Tivoli og fik vores turpas, og pludselig stod Sofie, Daniel og jeg alene da de andre skulle prøve en masse forlystelser inden de lukkede. Vi gik hen imod et sted, hvor vi kunne drikke nogle øl. På vejen mødte Daniel en han kendte, så da vi endelig kom derhen var det kun Sofie og jeg. Hun sagde ikke rigtig meget, men røg den ene cigaret efter den anden. Jeg lagde mærke til at hun røg sort B&H. Hun kiggede på mig med sine mørkegrønne øjne, mens jeg stirrede på hendes mund der sugede på filteret.
"Vil du have en?"
Det var det første hun havde sagt til mig men jeg svarede ikke, rystede mig bare stille på hovedet. Vi satte os ved et større bord end hvad vi havde brug for, hvis de andre nu skulle komme tilbage. Jeg bestilte to øl og Sofie sippede stille til den. Hun blev ved med at kigge på mig, men uden at sige noget. Stemningen var en smule akavet.
"Hvor lang tid har dig og Dan været sammen?" spurgte jeg pludselig for at bryde stilheden.
"3 år."
Hendes  svar var koldt og en smule uinteressant. Hun virkede ikke interesseret i at sidde alene med mig, så jeg forstod ikke, hvorfor hun ikke var taget med de andre.
"Hvorfor tog du med fremmede mennesker?"
Hendes stemme lød en smule beskyldende og arrig, men hun gemte det bag et lille skævt smil. Hun fik et smilehul i kinden af det skæve smil. Hvem var hun?!
"Havde ikke andet at lave."
"Men du bor i Århus. Man plejer ikke at tage til København, for ikke at lave noget."
"Du ved hvor jeg bor?"
"Alle ved hvor du bor. Alle ved hvem du er."
Hun var meget seriøs i hendes tone og på en måde gjorde hendes ord ondt. Hun tog en slurk af øllen og tændte endnu en cigaret.
"Du ryger for meget."
"Godt observeret."
Jeg tog en af mine cigaretter op og tændte den. Jeg lavede to røgringe mens jeg stadig kiggede på Sofie, som kiggede tilbage. Hendes ansigt var seriøst og viste en smule arrogance. Jeg kunne lide det og jeg hadede det på samme tid. Det hele var en smule opstemmende og tirrende. Det mindede mig en smule om første gang jeg mødte Denise. Jeg var interesseret. Villig til at gå ned på knæ, bede hende. Jeg rystede mit hoved fri fra tankerne. Hun har en kæreste sagde jeg til mig selv. Det har ikke hindret dig de andre gange. De var tilbage. De indre dæmoner havde aldrig forladt mig. Jeg tog en dyb indånding og bundede min øl, bad om en mere sammen med 10 tequila shots. Tjeneren kom med det, sammen med citronstykker og salt.
"Nu hvor du ved så meget om mig så fortæl lidt om dig selv," sagde jeg pludselig med arrogance i stemmen. Jeg tog et hiv af cigaretten og lod ikke mine øjne dreje væk fra hendes ansigt. Vi fik øjenkontakt et par gange, men hver gang kiggede hun ned. Hun var ikke kun arrogant og tirrende, men også genert.
Hun slikkede på sin håndoverflade, hældte lidt salt på og lagde et stykke citron foran hende. Hun slikkede så salten af, tog et shot og bed i citronen. Hendes ansigt så sjovt ud, helt sammenbidt mens hun suttede på citronen for at få smagen af tequila væk. Jeg tog også et shot tequila, dog uden salt og citron, og drak det uden at trække en mine.
"Jeg har en kæreste," sagde hun koldt.
"Det har jeg observeret."
"Flot. Vil du have en medalje?"
"Jo tak som byder."
Hun stirrede på mig og tog så endnu et shot. Jeg gjorde det samme og vi blev ved til alle var væk. Jeg bestilte ti nye og tog det første. Hun tog to i streg, tørrede sig om munden og tog et stykke citron og bed.
"Du er slet ikke som jeg troede," sagde hun pludselig. Hendes stemme en smule mere glad end før og hendes øjne lyste op. "Jeg troede helt seriøst at du ville være en bange lille dreng som ikke havde sin egen mening."
"Er det godt?" spurgte jeg en smule bange for svaret!
"Ja!" udbrød hun grinende og tog endnu et shot og sippede så igen af hendes øl.
Der var en kort stilhed hvor jeg tog tre shots og bundede min anden øl. Jeg kunne mærke hvordan alkohollen var begyndt at påvirke min krop og jeg nød det.
"Hvorfor er du virkelig i København, Danny?" spurgte hun med medfølelse i hendes stemme.
"For at komme væk."
"Fra hvad?"
"Mig selv vel. Menneskerne jeg kender. Starte frisk."
"Hvorfor København? Hvorfor ikke et sted som Hawaii! Et sted hvor ingen aner hvem du er."
"Vil du med til Hawaii?"
Jeg fortrød med det samme at jeg havde sagt det. Fuck fuck fuck.
"Ja pakker da kufferten med det samme," sagde hun grinende.
"Jeg mener det." Min tone var seriøs.
"Seriøst?"
"Seriøst."
"Men hvorfor? Hvorfor mig?"
"Du er den eneste interessante i emoklubben," grinede jeg og hun grinte med.
"Jeg har ikke råd til en tur til Hawaii."
"Det har jeg."
Hun kiggede på mig med store øjne og begyndte så at grine. Hun stoppede kort tid efter og bestilte en drink. Hun drak den hurtigere end jeg kunne færdiggøre de sidste shots.
"Skal vi gå?" spurgte hun.
"Hvorhen?"
"Ingen steder," smilede hun.
Hun rejste sig op men var ved at falde med det samme. Jeg rejste mig også op og hjalp hende op og holdt hende under min arm mens vi gik.
"Jeg ville ønske at jeg kunne komme væk herfra nogle gange," mumlede hun og tændte en cigaret. Jeg gjorde det samme.
"Fra København?"
"Nærmere Helsingør tror jeg," grinte hun. "Der hvor jeg bor. Der hvor vi næsten alle sammen bor."
"Hvorfor?"
"For at prøve noget nyt. For at opleve noget i stedet for at være suget fast," sagde hun med et grin.
"Så tag afsted."
"Kan jeg ikke bare sådan lige. Det skal planlægges. Tilrettelægges. Derudover skal der være penge til det."
"Du har aldrig prøvet at være spontan?"
Hun smilede. "Jo."
Vi sagde ikke mere, men gik bare. Vi så nogle af de andre, alle sammen udover hendes kæreste, Dan. Joachim og Daniel kiggede underligt på mig og derefter Sofie da de passerede os i deres vandren.
"Kan vi sidde ned?" sagde Sofie og satte sig ned på en bænk mens jeg blev stående.
Der var endnu en akavet stilhed. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, så jeg trippede på mine fødder, gik lidt fra side til side mens mine hænder var i mine bukselommer for at holde varmen.
"Danny!"
Stemmen var bekendt. Mere end bekendt. Jeg vendte mig om og så Jace komme løbende hen imod mig med Mikkel bag ham. Han så sur ud. Måske lidt mere end sur. Sofie kiggede op på ham, derefter på mig og så på Jace igen.

Sandhed avler had - del 24

Jeg kunne mærke hvordan min puls steg mens toget kørte forbi mig, vinden susende igennem mit hår så det viftede til alle sider, nogle små lokker landede foran mine øjne. Jeg viftede dem væk med mine fingre, og så mens dørene åbnede og en stribe af mennesker stormede ud i det fri. De kiggede alle sammen ned, prøvede at undgå enhver form for øjenkontakt. Jeg gik op ad trapperne så jeg stod i gangen, og gik hurtigt til venstre mod første klasse. Jeg satte mig ned på det sæde der var tilegnet mig, og satte min pose og kuffert på sædet ved siden af. Jeg fandt min pung frem og lagde den på bordet til når kontrolløren kom. Jeg tog en dyb indånding, satte mig tilbage i sædet og prøvede ihærdigt at slappe af, men tankerne strømmede rundt i mit hoved. Det var ligesom en motorvej hvor alle tankerne tog en fart af 150 km/t og ikke stoppede. Jeg prøvede at nyde turen, men mine hænder var knyttet og jeg strammede og stressede i hele kroppen. Jeg begyndte at få det varmt, og tog det meste overtøj af, indtil at jeg sad i en slidt Norma Jean Tshirt. Jeg tog mine sko af, og da kontrolløren endelig kom, viste jeg ham min billet med entusisasme og et stort falsk smil.
"God tur," sagde han og smilede mens han nikkede og han gik ud af kupeen. Jeg var alene. Alene med mine tanker. Alene med mig selv og mine indre dæmoner.
Jeg prøvede at sove, men blev ved med at kigge på kufferten og posen. Jeg var bange for at det hele skulle blive stjålet, så søvn fik jeg ikke. Jeg kiggede ud af vinduet mens jeg knuede mine ting til mig, i håb om, at når jeg kunne mærke dem, ville mit hoved slappe en smule af. Til sidst kunne jeg ikke holde mine øjne åbne mere og jeg faldt i søvn.
Der var en blå himmel med meget få skyer og en strand med det blødeste og fineste sand. Der var små skildpaddeunger på vej ned i det flotte og klare hav og jeg kunne mærke varmen på min krop. Jeg kiggede ned af mig selv og var forundret over manglen på ar ved mine lår. Jeg kunne mærke mig selv smile, både med munden men også med øjnene. Jeg følte en ro i min krop som jeg ikke havde følt længe og kunne slappe af. Jeg tog en håndfuld sand og lod det glide igennem mine fingre, føle hvert sandkorn røre min hud.
"Næste station Københavns hovedbanegård", lød en mekanisk stemme over højtalerne. Jeg begyndte at pakke mine ting sammen, tog mit overtøj på. Jeg gik ud i gangen, hvor vi stod side om side. Folk prøvede allerede at mase sig igennem, for at være de første, til at komme ud af toget. Jeg sukkede dybt, holdt mine ting tæt til mig, og kiggede ned i jorden. Da toget endelig holdt helt stille og dørene blev åbnet, stormede folk ud, som om de alle havde travlt med at nå noget. Jeg gik stille ned af trapperne fra toget, orienterede mig på perronen og gik hen mod rulletrapperne for at komme op til butikkerne.
"En pakke rød Prince, kort," sagde jeg. Ekspedienten var en ung fyr med halvlangt mørkebrunt hår og store mørkegrønne øjne. Han stirrede et kort sekund på mig, før han vendte sig rundt for at tage cigaretterne.
"Må jeg spørge om noget?" sagde han, og lænede sig en smule over bordet.
"Øh det må du vel godt," svarede jeg en smule forvirret.
"Er du ikke ham der har været i fjernsynet for nogle måneder siden?"
Jeg sendte ham et skævt smil og nikkede uden at sige noget.
"Hvad laver du i København?"
"Havde brug for en pause," svarede jeg og sendte ham et lille varmt smil.
"Hvad skal du i aften?"
"Ved jeg sgu ikke helt," grinte jeg.
"Vi er nogle stykker som tager i Tivoli og derefter til fest. Vil du med?"
"Siger aldrig nej til en fest," svarede jeg.
Han tog et stykke papir fra en hylde, jeg ikke kunne se, og derefter en kuglepen.
"Skriv dit nummer, så ringer jeg til dig når jeg har fri."
Pis.
"Jeg har ikke nogen mobil," svarede jeg en smule frustreret. "Eller, jeg skal først hen og købe en nu her. Så giv mig dit nummer, så sender jeg en SMS når jeg har fået en mobil."
Han skrev sit nummer ned på papiret og gav mig det. Jeg lagde det ned i posen og gav ham et smil inden jeg tog cigaretterne.
Jeg gik ud, og gik i retning af strøget for at finde en 3 butik. Jeg tændte den ene cigaret efter den anden, indtil jeg endelig stod udenfor butikken. Jeg skoddede min cigaret med min sko, og gik indenfor. Der var en ung kvinde der tog imod mig, og som hun kiggede på mig, vidste jeg at hun også havde set mig i fjernsynet. Jeg sukkede. Meningen med denne tur var at komme væk, men jeg havde da glemt at nyhederne blev sendt over hele Danmark. Hvis jeg skulle glemme det hele, skulle jeg væk fra Danmark. Jeg snakkede med hende et stykke tid mens hun viste mig den ene mobil efter den anden.
Jeg valgte iPhone 5 da min gamle telefon også var en iPhone. Den virkede få minutter efter jeg forlod butikken og jeg sendte med det samme en SMS til fyren der solgte mig cigaretter, hvorefter jeg sendte en SMS til Jace, hvis nummer jeg kunne i hovedet. Jeg blev hurtigt ringet op af ham.
"Hvor er du henne?" spurgte han en smule bekymret.
"Lige nu er jeg ved Nimb Hotel i København," sagde jeg smilende til mig selv og gik ind ad hoveddøren til hotellet. Det lignede noget fra 1800 tallet og jeg gik med det samme hen til receptionen og lagde på.
"Hva-" sagde ekspedienten som lignede en typisk blonde. Hun havde røde læber og hendes hår var sat op i en hestehale. Hun stoppede med at snakke da hun så mig og jeg sendte hende et skævt smil.
Hun hostede et par gange før hun fortsatte: "Hvad kan jeg hjælpe Dem med?" Hendes tone var skinger og ulidelig at høre på, samt måden hun snakkede på var falsk og intetsigende. Men jeg prøvede at smile.
"Jeg har bestilt et værelse, under navnet Danny Jules Peterson."
Hun klikkede rundt på computeren der var ved siden af hende. Derefter fandt hun et nøglekort."
"Du har værelse 218," sagde hun i en mere rolig tone. Jeg tog nøglekortet og fandt hurtigt mit værelse. Da jeg kom ind følte jeg med det samme, at jeg var i 1800 tallet. Alt træet var mørkt. Det eneste som adskilte sig fra 1800 tallet til 2013 var det store fladskærmsfjernsyn der stod ved væggen overfor sengen. Jeg smed min pose og kuffert på sengen og lagde mig ned. Jeg lukkede mine øjne i få sekunder inden jeg kunne mærke min telefon vibrere.

Mød os ved hovedindgangen til Tivoli om 15 minutter. Joachim.

Jeg gættede mig med det samme til, at Joachim var fyren der havde solgt mig cigaretter. Jeg blev dog liggende uden at svare, og overvejede om jeg skulle tage afsted eller blive. Jeg valgte at ringe til Jace efter et stykke tid.

"Du lagde på?" sagde han med det samme han tog den.

"Skulle lige tjekke ind."

"Hvad laver du i København?"

"Havde brug for en pause. Kan vi ikke ses i morgen? Så kan vi snakke der."

Vi aftalte hvor og hvornår vi skulle mødes og lagde på. Jeg rejse mig op og gik ud på badeværelset som bestod af et lækkert badekar samt to vaske og en bruser. Jeg kiggede mig selv i spejlet og plaskede noget vand i hovedet på mig selv. Okay. Nu. Det var nu. En start på et nyt liv.