"God tur," sagde han og smilede mens han nikkede og han gik ud af kupeen. Jeg var alene. Alene med mine tanker. Alene med mig selv og mine indre dæmoner.
Jeg prøvede at sove, men blev ved med at kigge på kufferten og posen. Jeg var bange for at det hele skulle blive stjålet, så søvn fik jeg ikke. Jeg kiggede ud af vinduet mens jeg knuede mine ting til mig, i håb om, at når jeg kunne mærke dem, ville mit hoved slappe en smule af. Til sidst kunne jeg ikke holde mine øjne åbne mere og jeg faldt i søvn.
Der var en blå himmel med meget få skyer og en strand med det blødeste og fineste sand. Der var små skildpaddeunger på vej ned i det flotte og klare hav og jeg kunne mærke varmen på min krop. Jeg kiggede ned af mig selv og var forundret over manglen på ar ved mine lår. Jeg kunne mærke mig selv smile, både med munden men også med øjnene. Jeg følte en ro i min krop som jeg ikke havde følt længe og kunne slappe af. Jeg tog en håndfuld sand og lod det glide igennem mine fingre, føle hvert sandkorn røre min hud.
"Næste station Københavns hovedbanegård", lød en mekanisk stemme over højtalerne. Jeg begyndte at pakke mine ting sammen, tog mit overtøj på. Jeg gik ud i gangen, hvor vi stod side om side. Folk prøvede allerede at mase sig igennem, for at være de første, til at komme ud af toget. Jeg sukkede dybt, holdt mine ting tæt til mig, og kiggede ned i jorden. Da toget endelig holdt helt stille og dørene blev åbnet, stormede folk ud, som om de alle havde travlt med at nå noget. Jeg gik stille ned af trapperne fra toget, orienterede mig på perronen og gik hen mod rulletrapperne for at komme op til butikkerne.
"En pakke rød Prince, kort," sagde jeg. Ekspedienten var en ung fyr med halvlangt mørkebrunt hår og store mørkegrønne øjne. Han stirrede et kort sekund på mig, før han vendte sig rundt for at tage cigaretterne.
"Må jeg spørge om noget?" sagde han, og lænede sig en smule over bordet.
"Øh det må du vel godt," svarede jeg en smule forvirret.
"Er du ikke ham der har været i fjernsynet for nogle måneder siden?"
Jeg sendte ham et skævt smil og nikkede uden at sige noget.
"Hvad laver du i København?"
"Havde brug for en pause," svarede jeg og sendte ham et lille varmt smil.
"Hvad skal du i aften?"
"Ved jeg sgu ikke helt," grinte jeg.
"Vi er nogle stykker som tager i Tivoli og derefter til fest. Vil du med?"
"Siger aldrig nej til en fest," svarede jeg.
Han tog et stykke papir fra en hylde, jeg ikke kunne se, og derefter en kuglepen.
"Skriv dit nummer, så ringer jeg til dig når jeg har fri."
Pis.
"Jeg har ikke nogen mobil," svarede jeg en smule frustreret. "Eller, jeg skal først hen og købe en nu her. Så giv mig dit nummer, så sender jeg en SMS når jeg har fået en mobil."
Han skrev sit nummer ned på papiret og gav mig det. Jeg lagde det ned i posen og gav ham et smil inden jeg tog cigaretterne.
Jeg gik ud, og gik i retning af strøget for at finde en 3 butik. Jeg tændte den ene cigaret efter den anden, indtil jeg endelig stod udenfor butikken. Jeg skoddede min cigaret med min sko, og gik indenfor. Der var en ung kvinde der tog imod mig, og som hun kiggede på mig, vidste jeg at hun også havde set mig i fjernsynet. Jeg sukkede. Meningen med denne tur var at komme væk, men jeg havde da glemt at nyhederne blev sendt over hele Danmark. Hvis jeg skulle glemme det hele, skulle jeg væk fra Danmark. Jeg snakkede med hende et stykke tid mens hun viste mig den ene mobil efter den anden.
Jeg valgte iPhone 5 da min gamle telefon også var en iPhone. Den virkede få minutter efter jeg forlod butikken og jeg sendte med det samme en SMS til fyren der solgte mig cigaretter, hvorefter jeg sendte en SMS til Jace, hvis nummer jeg kunne i hovedet. Jeg blev hurtigt ringet op af ham.
"Hvor er du henne?" spurgte han en smule bekymret.
"Lige nu er jeg ved Nimb Hotel i København," sagde jeg smilende til mig selv og gik ind ad hoveddøren til hotellet. Det lignede noget fra 1800 tallet og jeg gik med det samme hen til receptionen og lagde på.
"Hva-" sagde ekspedienten som lignede en typisk blonde. Hun havde røde læber og hendes hår var sat op i en hestehale. Hun stoppede med at snakke da hun så mig og jeg sendte hende et skævt smil.
Hun hostede et par gange før hun fortsatte: "Hvad kan jeg hjælpe Dem med?" Hendes tone var skinger og ulidelig at høre på, samt måden hun snakkede på var falsk og intetsigende. Men jeg prøvede at smile.
"Jeg har bestilt et værelse, under navnet Danny Jules Peterson."
Hun klikkede rundt på computeren der var ved siden af hende. Derefter fandt hun et nøglekort."
"Du har værelse 218," sagde hun i en mere rolig tone. Jeg tog nøglekortet og fandt hurtigt mit værelse. Da jeg kom ind følte jeg med det samme, at jeg var i 1800 tallet. Alt træet var mørkt. Det eneste som adskilte sig fra 1800 tallet til 2013 var det store fladskærmsfjernsyn der stod ved væggen overfor sengen. Jeg smed min pose og kuffert på sengen og lagde mig ned. Jeg lukkede mine øjne i få sekunder inden jeg kunne mærke min telefon vibrere.
Mød os ved hovedindgangen til Tivoli om 15 minutter. Joachim.
Jeg gættede mig med det samme til, at Joachim var fyren der havde solgt mig cigaretter. Jeg blev dog liggende uden at svare, og overvejede om jeg skulle tage afsted eller blive. Jeg valgte at ringe til Jace efter et stykke tid.
"Du lagde på?" sagde han med det samme han tog den.
"Skulle lige tjekke ind."
"Hvad laver du i København?"
"Havde brug for en pause. Kan vi ikke ses i morgen? Så kan vi snakke der."
Vi aftalte hvor og hvornår vi skulle mødes og lagde på. Jeg rejse mig op og gik ud på badeværelset som bestod af et lækkert badekar samt to vaske og en bruser. Jeg kiggede mig selv i spejlet og plaskede noget vand i hovedet på mig selv. Okay. Nu. Det var nu. En start på et nyt liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar