Jeg gik hen imod hovedindgangen til Tivoli, hvor der stod 6 fremmede mennesker og ventede på mig. Den ene var Joachim, den brunhårede og grønøjede ekspedient sammen med hans 5 venner. De var alle sammen en form for alternative. Der var en pige i blandt dem med skrigende pink hår og lilla spidser. Hun havde mørkegrønne øjne og var meget lav - måske 160cm. De alle stirrede på mig med deres store øjne som enten var grønne eller blå, mens jeg gik hen imod dem. Da jeg endelig stod en meter fra dem, gav Joachim mig hånden og gav mig et smil. Han begyndte så at introducerer de 5 fremmede mennesker. Den pinkhårede pige hed Sofie og kom sammen med en af de andre, Dan, en høj fyr med brun svenskerhår, piercinger i ansigtet og en mave der gik ud over bukserne på ham. Der var en anden fyr, lidt lavere end mig der var koreaner hvis navn var Daniel. De to sidste var endnu et par. En brunhåret pige ved navn Natacha som havde lidt for meget på siderne. Hendes kæreste lignede ikke en dansker, men hed så også Yanki. Jeg fandt aldrig ud af hvor han kom fra, for han interesserede mig ikke. Gjorde hans kæreste heller ikke. De virkede som en sjov gruppe. Vi gik alle sammen ind i Tivoli og fik vores turpas, og pludselig stod Sofie, Daniel og jeg alene da de andre skulle prøve en masse forlystelser inden de lukkede. Vi gik hen imod et sted, hvor vi kunne drikke nogle øl. På vejen mødte Daniel en han kendte, så da vi endelig kom derhen var det kun Sofie og jeg. Hun sagde ikke rigtig meget, men røg den ene cigaret efter den anden. Jeg lagde mærke til at hun røg sort B&H. Hun kiggede på mig med sine mørkegrønne øjne, mens jeg stirrede på hendes mund der sugede på filteret.
"Vil du have en?"
Det var det første hun havde sagt til mig men jeg svarede ikke, rystede mig bare stille på hovedet. Vi satte os ved et større bord end hvad vi havde brug for, hvis de andre nu skulle komme tilbage. Jeg bestilte to øl og Sofie sippede stille til den. Hun blev ved med at kigge på mig, men uden at sige noget. Stemningen var en smule akavet.
"Hvor lang tid har dig og Dan været sammen?" spurgte jeg pludselig for at bryde stilheden.
"3 år."
Hendes svar var koldt og en smule uinteressant. Hun virkede ikke interesseret i at sidde alene med mig, så jeg forstod ikke, hvorfor hun ikke var taget med de andre.
"Hvorfor tog du med fremmede mennesker?"
Hendes stemme lød en smule beskyldende og arrig, men hun gemte det bag et lille skævt smil. Hun fik et smilehul i kinden af det skæve smil. Hvem var hun?!
"Havde ikke andet at lave."
"Men du bor i Århus. Man plejer ikke at tage til København, for ikke at lave noget."
"Du ved hvor jeg bor?"
"Alle ved hvor du bor. Alle ved hvem du er."
Hun var meget seriøs i hendes tone og på en måde gjorde hendes ord ondt. Hun tog en slurk af øllen og tændte endnu en cigaret.
"Du ryger for meget."
"Godt observeret."
Jeg tog en af mine cigaretter op og tændte den. Jeg lavede to røgringe mens jeg stadig kiggede på Sofie, som kiggede tilbage. Hendes ansigt var seriøst og viste en smule arrogance. Jeg kunne lide det og jeg hadede det på samme tid. Det hele var en smule opstemmende og tirrende. Det mindede mig en smule om første gang jeg mødte Denise. Jeg var interesseret. Villig til at gå ned på knæ, bede hende. Jeg rystede mit hoved fri fra tankerne. Hun har en kæreste sagde jeg til mig selv. Det har ikke hindret dig de andre gange. De var tilbage. De indre dæmoner havde aldrig forladt mig. Jeg tog en dyb indånding og bundede min øl, bad om en mere sammen med 10 tequila shots. Tjeneren kom med det, sammen med citronstykker og salt.
"Nu hvor du ved så meget om mig så fortæl lidt om dig selv," sagde jeg pludselig med arrogance i stemmen. Jeg tog et hiv af cigaretten og lod ikke mine øjne dreje væk fra hendes ansigt. Vi fik øjenkontakt et par gange, men hver gang kiggede hun ned. Hun var ikke kun arrogant og tirrende, men også genert.
Hun slikkede på sin håndoverflade, hældte lidt salt på og lagde et stykke citron foran hende. Hun slikkede så salten af, tog et shot og bed i citronen. Hendes ansigt så sjovt ud, helt sammenbidt mens hun suttede på citronen for at få smagen af tequila væk. Jeg tog også et shot tequila, dog uden salt og citron, og drak det uden at trække en mine.
"Jeg har en kæreste," sagde hun koldt.
"Det har jeg observeret."
"Flot. Vil du have en medalje?"
"Jo tak som byder."
Hun stirrede på mig og tog så endnu et shot. Jeg gjorde det samme og vi blev ved til alle var væk. Jeg bestilte ti nye og tog det første. Hun tog to i streg, tørrede sig om munden og tog et stykke citron og bed.
"Du er slet ikke som jeg troede," sagde hun pludselig. Hendes stemme en smule mere glad end før og hendes øjne lyste op. "Jeg troede helt seriøst at du ville være en bange lille dreng som ikke havde sin egen mening."
"Er det godt?" spurgte jeg en smule bange for svaret!
"Ja!" udbrød hun grinende og tog endnu et shot og sippede så igen af hendes øl.
Der var en kort stilhed hvor jeg tog tre shots og bundede min anden øl. Jeg kunne mærke hvordan alkohollen var begyndt at påvirke min krop og jeg nød det.
"Hvorfor er du virkelig i København, Danny?" spurgte hun med medfølelse i hendes stemme.
"For at komme væk."
"Fra hvad?"
"Mig selv vel. Menneskerne jeg kender. Starte frisk."
"Hvorfor København? Hvorfor ikke et sted som Hawaii! Et sted hvor ingen aner hvem du er."
"Vil du med til Hawaii?"
Jeg fortrød med det samme at jeg havde sagt det. Fuck fuck fuck.
"Ja pakker da kufferten med det samme," sagde hun grinende.
"Jeg mener det." Min tone var seriøs.
"Seriøst?"
"Seriøst."
"Men hvorfor? Hvorfor mig?"
"Du er den eneste interessante i emoklubben," grinede jeg og hun grinte med.
"Jeg har ikke råd til en tur til Hawaii."
"Det har jeg."
Hun kiggede på mig med store øjne og begyndte så at grine. Hun stoppede kort tid efter og bestilte en drink. Hun drak den hurtigere end jeg kunne færdiggøre de sidste shots.
"Skal vi gå?" spurgte hun.
"Hvorhen?"
"Ingen steder," smilede hun.
Hun rejste sig op men var ved at falde med det samme. Jeg rejste mig også op og hjalp hende op og holdt hende under min arm mens vi gik.
"Jeg ville ønske at jeg kunne komme væk herfra nogle gange," mumlede hun og tændte en cigaret. Jeg gjorde det samme.
"Fra København?"
"Nærmere Helsingør tror jeg," grinte hun. "Der hvor jeg bor. Der hvor vi næsten alle sammen bor."
"Hvorfor?"
"For at prøve noget nyt. For at opleve noget i stedet for at være suget fast," sagde hun med et grin.
"Så tag afsted."
"Kan jeg ikke bare sådan lige. Det skal planlægges. Tilrettelægges. Derudover skal der være penge til det."
"Du har aldrig prøvet at være spontan?"
Hun smilede. "Jo."
Vi sagde ikke mere, men gik bare. Vi så nogle af de andre, alle sammen udover hendes kæreste, Dan. Joachim og Daniel kiggede underligt på mig og derefter Sofie da de passerede os i deres vandren.
"Kan vi sidde ned?" sagde Sofie og satte sig ned på en bænk mens jeg blev stående.
Der var endnu en akavet stilhed. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, så jeg trippede på mine fødder, gik lidt fra side til side mens mine hænder var i mine bukselommer for at holde varmen.
"Danny!"
Stemmen var bekendt. Mere end bekendt. Jeg vendte mig om og så Jace komme løbende hen imod mig med Mikkel bag ham. Han så sur ud. Måske lidt mere end sur. Sofie kiggede op på ham, derefter på mig og så på Jace igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar