Jeg kiggede til min højre side, hvor Mark sov i den anden seng med dynen halvt over hans skaldede hoved. Hans ben var over dynen og han mumlede stille i hans søvn. Jeg kiggede til venstre hvor et lille vækkeur stod med grønne tal. 05:37. Jeg sukkede dybt og satte mig op sengen og strakte mine arme over hovedet, hvorefter jeg langsomt og lad svingede mine ben over sengekanten. Langsomt gik jeg ud mod badeværelset, lukkede og låste døren efter mig, hvorefter jeg fyldte håndvasken med lunken vand. Jeg støttede mig op ad vasken med begge arme, mens jeg stirrede på refleksionen inde i spejlet. Mine øjne var tunge med mørke render. Min mund var en lige streg og jeg havde stadig noget hvidt kokain i kanten af mit næsebor fra tidligere. Jeg sukkede dybt mens jeg fyrede en masse vand i hovedet på mig selv. Jeg tørrede mig med det hvide håndklæde som hang ved min side, med hotellets loge nede i det ene hjørne. Jeg begyndte at tage mine underbukser af, inden jeg gik ind i den store brusekabine og tændte det varme vand. Jeg nødt hvordan det gled ned af min krop og jeg tog min tid om at vaske min krop og hår. Jeg tog en stor slurk vand der kom fra bruseren og spyttede ud igen og vaskede mit hår og min krop. Jeg steg ud af brusekabinen og tog et andet hvidt håndklæde omkring mig. Jeg gik ind og rodede i posen, hvor et par nye underbukser lå og tog dem på, hvorefter jeg lagde mig under dynen igen. Jeg kiggede hen imod Mark, som stadig sov, men efter få minutter åbnede han øjnene og kiggede hen på mig.
"Hvad er klokken?" mumlede han og gabte.
"Halv syv."
Han satte sig op i sengen og gik ud på badeværelset. Jeg lå stadig under dynen og overvejede om jeg skulle tage mit tøj på, men jeg orkede ikke at flytte mig. Jeg stirrede i lang tid på stolen, der stod ved siden af min seng, fyldt med mit tøj. Det hang over ryggen på den mens mine sokker var smidt på sædet. Mark kom ud fra badeværelset og gik hen til den stol, der stod ved siden af hans seng. Han begyndte langsomt at tage sine bukser på, derefter hans t shirt og til sidst hans sokker. Han gabte flere gange, mens han tog det på, og satte sig så til sidst i sengen igen.
"Har du så tænkt at tage dig sammen i dag?" spurgte han med en smule irritation i hans stemme.
Det var fredag morgen og vi havde været i København i et par dage. Jeg havde endnu ikke fået taget mig sammen til at turde, at tage hen og konfrontere Jace. Vi havde cirklet rundt om huset et par gange hver dag, set lys i deres stue men jeg havde ikke haft modet til at ringe på.
"Ja," sagde jeg og hoppede ud af sengen og begyndte at tage mit tøj på. "Nu."
"Nu? Du tror ikke, at de har noget at lave?"
"Jeg tror ikke at Jace går ud for en dør, i frygt for at blive opdaget og vil gerne konfrontere ham når hans fyr ikke er hjemme."
Mark rystede på hovedet og vi gik ud i gangen af vores hotelværelse og tog vores jakker på, inden at vi endnu engang gik turen ned i parkeringskælderen.
Endnu engang holdt vi udenfor det røde hus. Taget var sort og hoveddøren havde en flot mørk farve med to vinduer i. Man kunne skimme et stort bøgetræ i deres baghave. Mark tændte en cigaret og rullede vinduet ned mens han sukkede dybt. Jeg sad med min ene hånd på håndtaget, klar til at gå ud, men noget holdt mig tilbage. Himlen var mørk og der begyndte at falde sne, men det blev hurtigt til regn.
"Har du tænkt dig, at vi endnu engang skal sidde otte timer foran huset?" spurgte Mark irriteret og tog et hiv af sin cigaret. "For vi kan ligeså godt køre hjem så."
"Jeg skal nok gå derind," snerrede jeg og kunne mærke hvordan mit hjerte sad i halsen.
Mark smed skoddet ud og rullede vinduet op, hvorefter han tændte for varmen og holdt sine hænder foran blæseren. Jeg åbnede bildøren og tog den lille sølv ting, jeg havde fået af Henrik og tog et hurtigt snif, inden jeg tvang min krop ud af bilen. Mark kiggede ikke, da jeg havde gjort det gentagende gange de andre dage, men i dag var jeg fast besluttet på at tage det sidste skridt mod huset. Der kom røg op ad skorstenen så jeg vidste at nogen var hjemme. Der holdt en sølvgrå Audi A7 i deres indkørsel, men stadig med plads til en anden bil. Jeg smækkede bildøren i og tændte en cigaret mens jeg traskede hen imod hoveddøren, med hjertet oppe i halsen og pulsen helt oppe. Jeg tænkte over, hvad Mark havde fortalt mig de sidste par dage, mens jeg langsomt tvang mine ben fremad. Jace var død for ham. Han havde ingen interesse i at genoptage nogen form for kontakt til hans bror. Jeg kunne godt forstå ham og jeg vidste ikke, om jeg selv havde nogen interesse i at snakke med ham igen, på grund af al den smerte han havde påført os andre. Men alligevel ville jeg se ham. Jeg ville se hans ansigt, når jeg stod i hans døråbning, med et stort falsk smil på læberne og en cigaret i hånden. Jeg smilede lidt ved tanken om, hvordan hans ansigt ville se ud. Fuld af frygt og forvirring.
Jeg stod nu foran døren og kiggede tilbage. Mark stirrede på mig med store øjne og havde tændt endnu en cigaret som jeg pulsede på. Jeg trak vejret dybt ned i maven, og trykkede på ringeklokken. Et stort ring kunne høres indenfor og jeg prøvede at slappe af. Fuck fuck fuck!
Jeg kunne høre skridt nærme sig døren og den blev låst op og derefter langsomt blive åbnet. Jeg begyndte at smile, men det forsvandt hurtigt igen. Jeg genkendte de store grønne øjne og det pjuskede brune hår. Hans øjne stirrede ind i mine øjne med frygt. Han havde stramme jeans på og en hvid tshirt, samt bare fødder. Han hvilede sin højre hånd på sin hofte mens den anden holdt fast i døren. Hans arme begyndte at ryste og han tog en dyb indånding.
"Hvem er det?"
Den velkendte stemme kom inde fra huset af, men Mikkel svarede ikke. Hans øjne var fastbrændt på mig. Han begyndte at lukke døren, men jeg skubbede den åben. Han tog et skridt tilbage, og jeg gik ind i gangen og lukkede døren efter mig. Mikkel lænede sig op ad den hvide væg til venstre for mig, med armene nede ad sine sider. Ved siden af ham var en kommode i mørkt træ med et flot spejl med guldramme over. Til højre for mig var der sko, en kattebakke og et skab med jakker. Mikkel så rædselsslagen ud, mens jeg studerede den store opgang.
"Hvem er det?"
Jeg gik hen imod stemmen, ud af en dør som kom efter kommoden. Jeg kom ud i et nymoderne køkken og kunne mærke hvordan Mikkels skridt fulgte efter mig. Jeg kunne høre hans åndedræt og fornemme ud af øjenkrogen hvordan hele hans krop skælvede. Jeg kunne mærke hvordan en ukendt form for vrede blussede op i mig. Jeg knyttede mine næver mens jeg kiggede rundt i køkkenet. Store flotte skabe, et flot amerikansk køleskab i mørkegrå og et lille spisebord lavet af glas med hvide ben og flotte moderne hvide stole. Der hang billeder af Mikkel og Jace på væggen samt et lille stof af et hus, med ordet home under. Til højre for mig, var endnu en dør som jeg åbnede og jeg trådte ind i en stor stue med en pejs, to store lædersofaer som var rundt om et stort plasmafjernsyn. Der var et kæmpe spisebord i mørkt træ med matchende stole og en flot rose plantet i en hvid vase i midten. Rummet var fyldt med store vinduer, og en dør ud til baghaven. Men mit blik gik hurtigt hen på en stor massagestol som havde ryggen til mig. Der stod en skammel i samme læder som sofaerne foran stolene, hvor to fødder var plantet. Jeg kunne se en hånd der holdt en avis og mens jeg gik hen for at se nærmere, kunne jeg se hans ben tydeligere og pludselig hans overkrop. Hans ansigt blev tydeligt men han kiggede ikke op fra avisen. Han havde taget høretelefoner i, og sad og nynnede med til musikken som var et gammelt rock nummer. Hans hoved nikkede frem og tilbage og han havde et smil på sine læber, mens han læste avisen. Hans hår var samme længde som mit, bare sundere og tykkere. Han havde taget sine piercinger ud i læberne, men havde beholdt den i næsefløjen. Han bed sig selv i læben. Han havde taget en smule på, men det hele lignede muskler. Der var ikke et gram fedt på hans krop. Jeg hadede at indrømme til mig selv, at han så godt ud. Bedre end hvad han gjorde, inden han døde. Han så glad og sund ud.
Han kiggede op med sine brune dådyrøjne som blev fyldt med tvivl og frygt, da han fik øje på mig. Han lagde langsomt avisen fra sig og jeg følte at jeg var frosset fast i momentet.
Han åbnede munden, men lukkede den hurtigt igen. Han begyndte at rejse sig op men jeg gik hurtigt ud af stuen, ind i køkkenet, så ind i gangen og da jeg skulle til at åbne hoveddøren kunne jeg mærke, at han var bag mig. Jeg vendte mig langsomt om og der stod han med Mikkel i dørkammen ind mod køkkenet. Begge deres øjne var frosset fast på mig. Jace tog en dyb indånding.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige eller hvad jeg skulle gøre. Jeg havde mest af alt lyst til at omfavne ham og græde af glæde over at se ham. Men jeg kunne også mærke lysten til at gennemtæve hans lille krop sønder og sammen, og give ham al den smerte fysisk, som vi andre havde følt psykisk. Der var så mange ting jeg havde lyst til men jeg stod frosset fast i mine tanker. Han tog et skridt hen imod mig og jeg gik tilbage mens jeg holdt mine hænder op.
"Lad være," sagde jeg og var næsten ved at snuble over mine egne fødder.
"Danny jeg..." sagde han men jeg afbrød ham hurtigt.
"Lad være med at sige noget."
Jeg kunne se hvordan hans øjne blev fyldt med tårer og de trillede stille ned af hans kinder. Han bed sig kort i læben og gik hurtigt hen imod mig og omfavnede mig. I et kort øjeblik vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre, men mine arme omfavnede ham. Jeg holdt ham tæt til mig og lod mig selv græde sammen med ham. Jeg gav slip og skubbede ham blidt væk. Han tørrede sine øjne med sin ene håndoverflade og gik et par skridt tilbage.
"Hvorfor?" var det eneste jeg kunne sige.
Han trak på sine skuldre.
Jeg åbnede hoveddøren og stormede ud men jeg kunne hurtigt mærke en hånd på min skulder.
"Jeg kunne ikke mere," sagde han.
"Det er ikke godt nok."
Han tog en dyb indånding og jeg så at han kiggede hen imod bilen hvor Mark sad, hans blik fastboret på Jace.
"Jeg vil rigtig gerne forklare dig det hele, men..."
"Men hvad? Du kan ikke?" afbrød jeg.
"Men ikke her," mumlede han.
"Hvor så?"
Han pegede ind i huset og gik et skridt hen imod den. Jeg kiggede tilbage på Mark som bare nikkede to gange, og steg så ud af bilen og kom gående hen imod os. Jace kiggede på os begge to, men han var bange for Mark, som så rasende ud. Et blik af had.
"Hvad så?" spurgte Mark med en rolig stemme.
"Jace vil forklare hvorfor han fakede sin død og lod os alle lide i den tid, han nød sit nye fantastiske liv," sagde jeg og Jace sukkede.
"Det er ikke fair," mumlede han.
"Ikke fair?" sagde Mark, hans stemme en smule kraftigere.
Jace gik et skridt tilbage og vendte sig så om og vi gik med. Mark gav mig et kærligt klap på skulderen og vi gik begge ind i den store stue og satte os ned i de bløde, lækre og dyre lædersofaer. Mikkel tog en stol fra spisebordet og satte sig ned ved siden af Jace, som havde sat sig i massagestolen.
Han tog en dyb indånding med tårer glidende ned af sine kinder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar