Bag facaden - del 4.

Helena. Fulgte hun efter mig? Jeg følte en smule vrede blusse op, men jeg havde ikke overskuddet. Jeg var så tæt på at bryde sammen, men jeg kunne ikke. Ikke nu hvor jeg vidste at hun var der. Kiggede på mig. Havde hørt hvad jeg havde sagt til Jace. Eller det sted hvor han var begravet. I det sekund ønskede jeg at det var mig der lå dernede. Begravet. Ude af stand til at føle smerten der skar i mit bryst. Den smerte jeg ikke kunne beskrive med ord. 

"Okay."

Jeg kunne ikke svare andet end koldt. Jeg kunne ikke lide hende og det ville jeg nok aldrig komme til. Jeg vidste udmærket godt at hun havde en form for skyldfølelse over Jaces død, og selvom at jeg vidste at det ikke var hende der havde slået ham ihjel, følte jeg stadig trangen til at hade hende. Hun havde været der for ham. Det havde han i hvert fald behøvet. Jeg havde på ingen måde lyst til at se hende, snakke med hende. Men hun forfulgte mig. Jeg havde et inderligt ønske om at hun bare ville lade mig være. 

"Er du okay?"

Lysten til at slå hende drev sig ud i mine knytnæver. Hvad var det for et spørgsmål? Det slog klik for mig. Jeg gad ikke være venlig mere. Jeg kunne ikke klare det. Jeg kunne ikke skjule mine indebrændte følelser for evigt. 

"Ser jeg okay ud?"

"Har du lyst til at snakke om det?"

Hun kom hen imod mig. Satte sig ved siden af mig. Prøvede at tage min hånd, men jeg trak min væk. 

"Nej."

"Du kan ikke holde det inde for evigt."

"Det går da fint indtil videre."

Hun sagde ikke rigtig noget. Hun prøvede at nusse min ryg, men jeg rejste mig op og begyndte at gå. Gå væk fra hende. Men hun fulgte efter mig.

"Hvad laver du egentlig her, Helena? Du kunne ikke holde ud at se på mig, fordi jeg ligner Jace. Men stadigvæk render du mig i hælene som en lille hund."

"Jeg ville se Jace. Ligesom dig."

Jeg tvivlede stærkt, men jeg gik hen imod min bil. Satte mig ind uden at se tilbage, men hun var der stadig.

"Hop ind," sagde jeg. Jeg kunne se i hendes øjne at det var hvad hun ville. Sandt nok hoppede hun ind på passagersædet og jeg kørte. Jeg gad ikke køre hele vejen til Randers endnu engang, så jeg kørte bare hjem. Da vi holdt i indkørslen vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle. Vi havde ikke sagt et ord til hinanden hele vejen, og vidste ikke helt om det ville være passende at invitere hende med ind. Men jeg havde intet valg, da jeg ikke gad at køre hende ned på banegården eller til Randers.

"Skal du med ind eller vil du sove i bilen?"

Hun steg ud af bilen så jeg gættede på at hun ville blive natten over. Hvilket var fint nok, hvis jeg ikke havde det indre had til hende, som havde. Hun havde skabt så meget drama i denne familie. Mest med Jace og hendes eks. Men jeg blev ved med at tænke, om Jace nogensinde ville have dræbt sig selv, hvis hun ikke var kommet tilbage i hans liv.

Vi gik stille ind i gangen og smed vores sko. Der var helt mørkt og jeg gættede på alle sov. Vi listede ind på mit værelse hvor jeg tændte TVet. Jeg tog den pose kokain jeg havde fundet på Jaces værelse og lagde en streg og sniffede den. Derefter rullede jeg en joint jeg ville ryge. Alt for at glemme Helenas tilstedeværelse. Jeg var ligeglad med hende blik, som så meget dømmende ud. Jeg vidste at hun ville spørge hvorfor jeg ikke var stoppet. Men hun turde ikke. Jeg havde et håb om, at hun kunne mærke min vrede. 

Jeg tændte jointen med en lilla lighter jeg havde liggende på mit natbord, og lagde mig tilbage i sengen og så TV. Jeg gad ikke tænke på at hun var der. Jeg prøvede virkelig at glemme hende. 

Jeg lukkede mine øjne. Så Jace for mig. Smilende og lykkelig. Den Jace jeg ville huske. Men det var som om at hele rummet snurrede rundt, så jeg åbnede dem igen, og så at Helena lå ved siden af mig. Hun kiggede fremad mod TV'et, men hun lå der stadig. I min seng. 

"Må jeg?"

Hun ville have et hiv. Jeg gav hende den og begyndte at rulle en ny. Jeg ville ikke have den tilbage efter at hun havde rørt den. Jeg følte at jeg var tilbage i børnehaven. Jeg tændte den nye joint og lagde mig endnu engang tilbage.

"Hvad er det du har imod mig?" spurgte hun.

"Intet," løj jeg.

"Hvorfor ignorerer du mig så?"

"Du ligger i min seng. Jeg synes ikke det er at ignorere dig."

Hun satte sig op og vendte sig om, så hun så mig direkte ind i øjnene. Vi havde røget vores joints færdig. Så kyssede hun mig. Hun havde meget bløde læber og smagte en smule af jordbær. Hun duftede af en kraftig kvindeparfume. Jeg åbnede mine øjne med et sæt - og skubbede hende hurtigt væk, så hun faldt ned af sengen.