Mange ville nok have troet at jeg skulle til udpumpning eller at noget værre ville ske med mig. Men det var ikke stofferne der gjorde det. Jeg manglede væske og næring. Selv efter at have spist maden igår, havde jeg ikke fået nok næring hele weekenden til at holde min krop kørende. Jeg fik det i drop, men blev allerede udskrevet om aftenen. Jeg blev overrasket over at Mia var ved min side hele dagen, og om aftenen. Vi snakkede ikke. Vi sov i ske næsten hele dagen, så da vi skulle til at hjem var vi begge to meget friske. Vi gik hele vejen fra hospitalet til skolen, hvor min bil holdt, som var en god gåtur på en halv time. Der var en akavet stilhed hele vejen, men det passede mig også bedst. Jeg var ikke vitterlig frisk, men det havde hjulpet på det.
Da vi var på skolen var klokken halv ni. Jeg ønskede på ingen måde at tage hjem men havde ikke lysten til at spørge Mia. Jeg var nok mest af alt bange for at hun ville sige nej. Jeg havde ikke brug for endnu en nedtur. Men da vi satte os i bilen, tog jeg en bane selvom Mia højlydt protesterede. Jeg havde ikke levet uden stofferne på hospitalet. Af en eller anden grund, havde jeg altid lidt gemt i en lille lomme jeg havde lavet i min sko. Hvis sådan noget som i dag ville ske.
"Vil du med hjem til mig?" spurgte hun lige pludselig og jeg kunne mærke hvordan jeg blev fyldt med en positiv energi inden i mig.
"Gerne," svarede jeg med et meget stort og bredt smil. Jeg tændte bilen og så kørte vi. Da vi var inde hos hende begyndte hun at lave mad. Eller hun lagde en frossen suppeblanding i gryden, tændte for komfuret og lod det tø. Derefter satte hun sig i sengen sammen med mig og tændte TVet. Jeg var ikke en fyr der elskede fjernsyn. Egentlig nød jeg tiden uden, medmindre at en god film var på. Mia tændte en smøg hvilket jeg synes var en fantastisk idé, så jeg gjorde det samme. Jeg nød denne aften, hvor der ikke skete noget stort. Jeg nød Mias selskab. Jeg nød lyden fra TVet i stedet for skridtene udenfor min dør. Jeg nød at kunne slappe af, uden at skulle lytte efter ham. Jeg havde en stor lyst til at fortælle Mia hvad det var der skete i huset. Nu vidste Mark det. Men jeg havde på fornemmelsen at Mark ville fortrænge det og bare leve videre som om han ikke vidste det. Jeg hadede ikke Mark, men hans røvslikkeri på manden som havde gjort mit liv til et helvede, var noget jeg ikke kunne klare.
"Har du nogensinde ønsket at kunne stikke af fra det hele?" spurgte Mia pludseligt. "Bare, forsvinde et stykke tid. Uden mobil, internet eller TV. Til Hawaii eller et andet perfekt sted."
"Det gør jeg hver evig eneste dag."
"Hvad lavede du i nat? Du så virkelig ikke godt ud."
"Jeg var hos Søren. Fortryder jeg lidt. Jeg overvejede at tage hen til dig, men ønskede bare ikke nogle spørgsmål."
"Ja okay," svarede hun. Hun rejste sig op for at tjekke suppen, og satte sig ned ved siden af mig igen. Hun begyndte at knappe min skjorte op, men kyssede mig ikke. Jeg smilede bare. Da hun havde taget den af, kom jeg i tanke om mærkerne fra rebet i nat, der ikke var forsvundet. Jeg kiggede uroligt rundt efter skjorten som hun havde smidt flere meter væk fra sengen. Hun bad mig om at vende mig rundt fordi at hun ville give mig en massage. Jeg tænkte mig ikke om da jeg vendte mig rundt, og hun satte sig på min røv. Jeg bed smerten i mig, men kunne ikke holde det ud.
"Hop af," sagde jeg, mens jeg bed i min læbe.
"Hvad nu?"
"Det gør ondt."
"Jeg er ikke startet endnu..."
Jeg skubbede hende af, og rejste mig op. Derefter gik jeg hurtigt ud på toilettet og tændte vandhanen. Jeg lænede mig over vasken og kiggede på min egen refleksion i spejlet der hang over den. Mit hår var fedtet og jeg havde sorte cirkler rundt om øjnene. Mit skæg var ved at vokse og når jeg kørte min hånd rundt kunne jeg mærke det. Heldigvis var jeg normalt blond, så man kunne ikke rigtig se dem. Mit sortfarvede hår havde mistet sin glans og var blevet mørkebrunt, og jeg havde næsten 1cm lange udgroninger. Jeg sukkede. Mia bankede på døren og spurgte hvad der var galt. Jeg klaskede hurtigt noget vand i hovedet og tørrede mit ansigt i håndklædet ved siden af vasken.
Jeg åbnede døren og så Mias bekymrede ansigt.
"Er du okay?"
"Ja..." løj jeg. "Må jeg ikke tage et bad?"
"Jo, men skynd dig. Suppen er nok færdig om et kvarter."
Jeg lukkede døren og låste, fandt et håndklæde i et skab der stod derude. Derefter gik jeg i bad. Jeg kiggede på mine håndled mens vandet faldt ned over mig. Man kunne stadig se hvor rebene havde strammet. Men jeg var lettet over hvor utydelige de var blevet efter så kort tid. Da jeg kom ud af badet kiggede jeg mig selv i spejlet. Jeg vendte mig om for at kigge på min ryg. Man kunne se hans aftryk fra hans negle der havde boret ind i min ryg. Jeg satte mig ned på gulvet, men rejste mig hurtigt op igen. Det gjorde al for ondt. Jeg satte mig dog ned på mine knæ. Jeg kiggede ned på mine lår, så de hvide ar. De lidt nyere der var dannet sår på. Derefter gemte jeg mit ansigt i mine hænder. Prøvede at samle kræfter til at være mig igen. Facaden som var hårdere end nogensinde at vedligeholde, dagen efter overgrebet. Man skulle tro at jeg var ved at blive vant til det. Man skulle tro at det ikke var svært for mig. Men det var hårdere end nogensinde, det beviste arene på mine lår.
"Har du en skraber?" spurgte jeg Mia, som fortalte mig hvor de lå. Der lå en pose engangsskrabere. Jeg barberede først mit skæg væk, men derefter sad jeg endnu engang på knæ på gulvet. Jeg lod barberbladet glide langs mit lår mens jeg sukkede. Tårerne gled ned på mine kinder. Jeg havde lukket mine øjne for at fantasere om et bedre sted. Jeg tænkte på strand og sol. Glade mennesker. Men min fantasi blev forstyrret af at Mia bankede på døren og sagde at der var mad. Jeg tog noget toiletpapir og gjorde fugtigt og satte det hvor blodet kom ud. Derefter tog jeg et håndklæde rundt om mig.
"Jeg går lige ud i bilen og henter noget tøj," sagde jeg.
"Lad mig," svarede Mia. "Det er for koldt for dig."
Hun løb ud af døren iført bare tær og jeg satte mig i sengen med en skål suppe og begyndte at spise. Der gik et stykke tid før Mia kom tilbage. Hun havde meget store øjne da hun kom.
"Din far er her," sagde hun. Jeg kiggede på hende. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere.
"Giv mig mit tøj," sagde jeg. Jeg råbte det nok nærmere. Derefter gik jeg ud på toilettet for at klæde om, så hun ikke ville se de nye sår. Da jeg kom ud fra badeværelset var min far allerede inde i hendes lejlighed. Jeg stod ved døren, overvejede om jeg bare skulle blive derinde, men jeg gik ud da jeg heldigvis også så min mor ved hans side. Jeg kunne mærke hvordan mit hjerte begyndte at slå langsommere end det gjorde lige før.
"Hvad laver i her?" spurgte jeg.
"Vi vil gerne snakke med dig," sagde de meget alvorligt. Min far gav mig de værste øjne jeg længe havde set, og jeg havde lyst til at stikke halen mellem benene og løbe væk - hvis jeg havde været en hund.
"Okay."
"Under seks øjne," sagde min far og kiggede på Mia.
"Jeg går bare en lille tur ind til min nabo," svarede Mia, men jeg tog hendes hånd og klemte den meget hårdt.
"Hun bliver."
"Lad nu være Danny," sagde min mor og kom hen til mig. Hun gav mig et kram. "Det tager ikke særlig lang tid."
"Det må være vigtigt hvis i er taget til Randers for at snakke med mig. Opsporet hvor jeg befinder mig."
"Vi ringede bare til Helena, som spurgte Mia om du var her. Så meget detektiv arbejde var der heller ikke i det," svarede min far strengt.
Jeg kiggede på Mia som mumlede ordene 'undskyld'. Men Mia smuttede ud af døren, og jeg fik en klump i halsen af nervøsitet. Jeg prøvede hele tiden at være så langt væk fra min far som muligt. De satte sig ned ved spisebordet i køkkenet, mens jeg stadig stod tæt på badeværelsedøren.
"Mark har fortalt din mor nogle ubehageligheder," sagde min far.
Min mor begyndte at græde. Hun gemte sit ansigt i hænderne og lod min far snakke.
"Han siger at jeg har overført seksuelle overgreb på dig i de sidste 7 år. Jeg ved virkelig ikke hvor han skulle få den idé fra, og den eneste der ville have kunne fortalt ham det, er dig."
Jeg sagde intet. Min mor græd stadig og min far havde det mest følelseskolde ansigtsudtryk jeg længe havde set.
"Jeg tog din mor herhen, for at få dig til at fortælle hende, at det er løgn."
Min mor kiggede på mig. Hun kom hen til mig, og gav mig et kram som jeg ikke gengældte.
"Det er løgn," svarede jeg koldt. "Jeg har ikke snakket med ham siden Jaces begravelse, så jeg ved virkelig ikke hvor han får det fra."
"Godt nok," sagde min far. "Se selv skat." Han kyssede min mor på munden, og hun smilede.
"Som om denne familie ikke var været igennem nok," sagde min mor og kyssede mig på kinden. Jeg væmmedes. Jeg rystede i min krop, men vidste ikke om det var tydeligt nok til at hun ville lægge mærke til det. Derefter gik de. Eller det troede jeg. Da jeg skulle ind for at hente Mia, stod min far lige ude foran døren.
"Klogt valg," sagde han. Jeg kunne mærke hvordan mine ben skælvede under mig. Men jeg viste ikke hvor bange jeg egentlig var for ham. Jeg viste ikke min vrede. Jeg smilede bare til ham, og så gik han. Da jeg så at de var kørt, gik jeg ind på Mias badeværelse. Jeg lagde mig på maven og hulkede. Meget store hulk. Jeg gispede efter vejret og prøvede at tage mig sammen. Ikke vise hende hvilke følelser, hvilke aggressioner, hvilken vrede jeg gemte indeni. Men da jeg kom ud fra badeværelset og tørrede mine øjne, stod Mia ude foran. Hun havde tårer i øjnene og kom hen imod mig. Hun gav mig et varmt knus. Kyssede mig på munden og krammede mig bare ellers. I det sekund havde jeg et håb om, at hun havde hørt alt hvad vi havde snakket om.
"Hvad ville de snakke med dig om?" spurgte hun, og der faldt alt bare sammen.
"Bare..." sagde jeg, og prøvede at tænke. "En masse ting omkring Jace de ville have på plads. De havde hørt hvad der var sket ved festen i fredags, og ville vide om det med ham og Victor var sandt."
"Oh," svarede hun. Jeg kyssede hende blidt.
"Jeg blev bare lidt oprevet over at de nævnte ham, det er det."
Hun nikkede.
Vi spiste og lagde os til at putte. Hun bad mig om at tage mit tøj af, og det gjorde jeg. Jeg ville ikke have flere spørgsmål, for jeg kunne ikke finde på flere løgne. Jeg kunne ikke klare at skulle skjule mig. Jeg havde ikke følelser for Mia på nogen måde, men jeg vidste at jeg kunne stole på hende. Jeg vidste at hun holdt af mig, trods hvor kold og uudholdelig jeg til tider kunne være.
Hun lagde sit hoved på mit bryst, og begyndte at nusse min mave. Derefter gik hun længere ned, og rørte mine lår. Jeg tog hendes hånd væk, men hun insisterede. Imens vi nærmest skændes om det hev hun dynen af mig og tog hænderne for munden da hun så mine ar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar