Jeg var overrasket. På en måde følte jeg at hele min verden brød sammen. Det var ikke fordi at jeg på nogen måde kunne lide Janine på den måde. Men hun havde altid været min back up og jeg havde kendt hende i lang tid. I det sekund hvor jeg fik beskeden overvejede jeg med det samme at slette hendes nummer. Muligvis blokerer det fra min telefon. Jeg havde ikke overskuddet til at tænke alt for meget over det, så mens jeg kørte nord på til Randers mod Mia, skubbede jeg det hele tiden til side og tændte for radioen. De spillede klassisk musik og vejene var begyndt at blive proppet med biler. Klokken nærmede sig syv og jeg kunne ikke fatte at tiden var gået så hurtigt. Jeg burde køre i skole og overvejede det også hele vejen derop. Jeg havde bestemt mig for, at hvis Mia ikke var hjemme, ville jeg tage i skole. Hun ville nok bede mig om at tage i skole alligevel men jeg følte mere at jeg havde brug for søvn. Jeg fandt mine sovepiller i bilen, som jeg altid havde med på mig. Uden dem, var der ingen søvn i det fjerne.
Jeg kom hen til hvor Mia boede. Der så tomt ud inde hos hende, men jeg tog chancen og ringede på. Først var der ingen lyd, men jeg blev ved med at ringe på i håb om at hun ville komme hen til døren. Jeg hørte fodtrin komme hen imod døren, og mit hjerte lettede.
Hun åbnede døren og så mig. Hun var i chok, men ikke helt vågen, da jeg kunne se søvn i øjenkrogen. Hun viftede mig ind, og jeg smed mig med det samme i hendes seng. Jeg havde lyst til bare at falde i søvn, men jeg vidste at jeg skyldte hende en forklaring for bare at forsvinde sidste gang og nok også for at dukke op.
"Skal du ikke i skole?" spurgte jeg. Jeg lå stadig på hende seng med lukkede øjne. Hun svarede ikke men jeg kunne høre at hun kom hen imod sengen. Jeg kunne mærke den bevæge sig da hun satte sig på madrassen. Jeg kunne høre en lighter og kunne hurtigt lugte cigaretrøgen. Jeg mærkede efter i mine bukselommer, men der var ingen. Jeg sukkede dybt og satte mig op. Jeg åbnede mine øjne og følte mig endnu mere træt end nogensinde før.
"Her," sagde Mia og gav mig en tændt cigaret. Jeg takkede lydløst med et nik og tog et langt hiv. Lagde mig tilbage og nød dette øjebliks stilhed med en smøg i munden og en dejlig blød seng hvor der ikke lå en pige i, som jeg ikke kunne udstå synet af.
"Helena sagde at i kyssede," udbrød Mia koldt. Der var ingen følelser i sætningen, så jeg kunne ikke tyde om hun var sur, ked af det eller en anden følelse i den negative retning.
"Hun kyssede mig."
"Hun sagde at du skubbede hende ned af din seng."
"Det er sandt."
"Hvorfor?"
"Hvorfor hvad?"
"Kyssede hun dig?"
"Det ved jeg sgu da ikke."
Der var en kort stilhed. Mia gik ud på badeværelset og jeg smed mine sko ved sengekanten og hoppede ind under dynen. Her tog jeg næsten alt mit tøj af, med undtagelse af mine underbukser. Jeg lagde hovedet ned i puden, men kunne kort tid efter mærke at det var en ubehagelig stilling så jeg vendte mig om. Jeg kunne ikke falde til ro, så jeg satte mig op og tog en smøg fra en pakke cigaretter Mia havde smidt på sengen. Jeg fandt derefter en lighter på gulvet og tændte den. Efter et par hiv kom Mia ud fra badeværelset kun iført et frækt sæt undertøj. Det var sort med lyserøde blonder. Det var en g-streng hun havde på og jeg havde lysten til bare at hive hende ned i sengen.
"Skal vi knalde?" spurgte jeg med et smørret grin og hun vendte røven til mig og begyndte at lave kaffe.
"I dine drømme," svarede hun, men jeg kunne se et smil komme frem på hendes læber. Hun overvejede det. Hun satte kaffen over, og gik hen i sengen og hoppede ovenpå mig. Hun satte sig oven på mit skridt med et ben på hver side af mig. Hun lænede sig forover og kyssede mig virkelig hedt. Mine hænder kom automatisk om på hendes røv og hun hev mig med rundt så jeg endte ovenpå hende. Hun tog derefter sine ben rundt om mine hofter. Jeg knappede hendes BH op og det begyndte at blive hedt. Meget hedt.
Vi røg en "efter sex" smøg mens vi lå og puttede under dynen. Der blev ikke sagt noget, men jeg kunne mærke at hendes øjne var fastlåst på mig. Jeg kiggede ned på hende, og ganske rigtig, hun stirrede på mig. Helt åbenlyst.
"Du er virkelig pæn Danny," sagde hun. "Sådan virkelig. Du har en så flot kæbe."
"Tak," svarede jeg en smule forvirret. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere.
"Jeg har altid synes at du var lækker, det er ingen hemmelighed. Men du er virkelig pæn."
"Du skræmmer mig en smule Mia."
Hun rejste sig op fra sengen og begyndte at tage tøj på.
"Tag tøj på," kommanderede hun. "Du skal i skole i dag."
"Du ændrer fandme emne hurtigt," grinte jeg. "Men nej. Det skal jeg ikke."
"Jo du skal. Du kan ikke undvige dem hele livet. Du bliver nødt til at konfrontere dem. Derudover gider jeg ikke have spørgsmål om dig konstant. Man skulle tro at vi var gift."
"Hvad spørger de om?"
"Om alt. De tror at du er gået under jorden. Bogstaveligt talt."
"Sødt."
"Derudover er rygter startet med at du er fucked up på stoffer."
"Det er kun rygter hvis det ikke er sandt."
"Jeg troede at du var stoppet?"
Jeg rystede på hovedet og begyndte at tage mit tøj på. Jeg gad ikke starte en større diskussion med hende. Hun smilede da hun så det og smed den kolde kaffe ud og lavede noget nyt. Efter at hun havde lagt make up og gjort det hun skulle, drak vi en kop kaffe og smuttede ud i bilen. Vi skulle åbenbart først møde klokken halv elleve.
Da vi kom hen på skolen stirrede alle på mig. Nogle kom hen og sagde at de var ked af at høre det med min bror, men jeg ignorerede dem. Mia holdt mig hånden hele vejen ind i klasselokalet og jeg havde ærlig talt ikke lyst til at slippe den. Da vi kom hen i døren overhørte jeg en samtale, men kunne ikke se hvem der sagde hvad.
"Tror du nogensinde at Danny viser sig i klassen igen?"
"Han er fucked up. Duden tager stoffer som var det vand. Han er vidst værre end selveste kokain mesteren, Charlie Sheen."
"Hans familie er fucking psyko. Ingen tvivl om at han aldrig bliver til noget."
Jeg gik hen til dem imens de snakkede og satte mig ned lige ved siden af dem. Jeg kiggede ondskabsfuldt på dem hvorefter jeg smilede.
"Sikke smålige mennesker i er. Skulle i forestille jer at være gymnasieelever?"
"Det er jo sandt hvad vi siger," sagde en ved navn Oliver.
"Ingen tvivl om det. Men at snakke om det her, det er da rimelig... fucked up. Især fordi i sikkert har små pikke og ingen nosser."
Oliver rejste sig op og hævede sin knytnæve imod mig.
"Tror du virkelig at det ville hjælpe at slå mig?"
De andre bad ham lade være og sagde at jeg ikke var det værd. Men Oliver lyttede ikke. Hans ansigt var ildrødt. Han slog ud efter mig, men ramte ikke. Jeg gjorde intet. Jeg gik hen til Mia igen som stadig stod ved døren. Men så så jeg Helena komme ned ad gangen. Hendes ansigt var rødt, det samme med hendes øjne. Hun skubbede Mia og jeg væk så hun kunne komme ind. Hun gik hen imod Oliver, og Mia fortalte mig hurtigt at hun havde skrevet til hende hvad de havde sagt. Jeg kiggede hen imod Helena som stod overfor Oliver med det største had i hendes øjne.
Oliver smilede til hende, og jeg gik hurtigt derhen. Mest for at stoppe det, som der nok ville ske.
"Ikke se så vred ud Helena. Du slap af med ham."
"Aldrig sig noget om Jace, Danny eller nogen fra deres familie igen... ellers..."
"Ellers hvad? Du kan ikke pudse din døde kæreste på mig nu, kan du?"
I det samme han sagde det, hev jeg Helena tilbage og slog så hårdt jeg kunne med min knytnæve lige i hans ansigt. De fleste drenge fra klassen kiggede nu mens Oliver lå nede på gulvet med blod i hele ansigtet.
"Aldrig sig noget om min bror igen. Aldrig."
Derefter kom lærere løbende og hev mig til side. Jeg havde en vrede indeni mig, som jeg aldrig nogensinde havde haft før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar