Bag facaden - del 14.

Da vi endelig kom i skole efter en masse stress pga. Mias hår ikke ville hvad hun ønskede, blev vi mødt af vores rektor ved hovedindgangen. Han bad mig pænt om at følge med ham. Jeg gruede for at han ville tage fat i mig efter det med Mark, men jeg ville også undre mig hvis han ville lade det ligge. Jeg prøvede at forholde mig roligt og ikke vise hvor nervøs jeg i virkeligheden var. Han lukkede døren efter os og jeg satte mig i den samme stol som jeg havde siddet i før. Han ventede i al for lang tid med at sige noget. Han sukkede et par gange, tog en del slurke af hans kop. Hele hans kontor virkede frygtindgydende mens jeg sad der og ventede på at han ville få det overstået med, så jeg kunne komme videre. Jeg tænkte på en masse undskyldninger jeg kunne bruge når han konfronterede mig med det, men jeg vidste jo ikke hvad det var han ville sige. 

"Jeg kan desværre ikke lade dette emne ligge, da det er en meget seriøs anklage at komme med. Jeg kan derudover heller ikke se hvorfor at din bror skulle sige det, hvis ikke det var sandt. Jeg har fortalt Susanne hvad din bror har fortalt mig og jeg synes at du skal snakke med hende. Jeg kan ikke ignorere dette Danny."

"Det forstår jeg," var det eneste jeg kunne sige. "Skal jeg gå ind til Susanne nu her, eller hvad?"

"Hun er til møde lige nu, men du kan gå derind i 5. modul, der skulle hun gerne være tilbage."

"Okay."

Jeg gik derfra med en stor klump i halsen. Han lod ikke dette ligge. Jeg havde en følelse af at de ville hive og skrige af mig, indtil at jeg fortalte dem hele sandheden, og selvom at jeg inderst inde vidste at det nok var det rigtige at gøre, kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke fortælle dem det. Jeg ville få så mange spørgsmål smidt i ansigtet om hvorfor jeg ikke havde fortalt nogen om det før. 

Dagen gik langsomt. Jeg kiggede hele tiden på klokken og vidste ikke helt om jeg ønskede at gå hen til Susanne. Da 5. modul startede, som var biologi, fortalte jeg læreren at jeg skulle snakke med Susanne. Hun nikkede bare og jeg forlod klassen. Jeg gik ikke direkte hen til hende, da jeg først skulle have en cigaret. Jeg prøvede at forestille mig et scenarie over hvad der ville ske derinde, om hvad hun ville sige. Jeg var så bange for at hun ville angribe mig, råbe af mig og bede mig om at sige hvad der var sket. 

Efter at jeg havde røget gik jeg hen imod hendes kontor. Hvert evig eneste skridt jeg tog blev tungere og tungere. Jeg følte at jeg slæbte min krop derhen, selvom at den strittede imod. Imod min vilje bankede jeg alligevel på hendes dør, og hun bad mig komme ind.

"Hej Danny," sagde hun og slukkede sin computerskærm ligesom sidste gang. "Vil du have noget at drikke?"

"Nej tak."

Jeg satte mig ned på stolen overfor hende. Jeg kiggede rundt på hendes kontor for at finde noget andet at kigge på, så jeg ikke blev nødt til at kigge hende i øjnene. 

"Hvordan har du det?" spurgte hun og jeg blev en smule overrasket over hendes ord. Jeg havde forventet at hun ville angribe mig. Fortælle hvad min rektor havde fortalt hende.

"Så godt som man nu kan have det," svarede jeg koldt. Jeg lænede mig tilbage i stolen. Jeg bestemte igen. Hun kunne ikke lege med mig. 

"Jeg har hørt noget meget foruroligende fra rektor, som har fået det at vide af din storebror, Mark."

"Det ved jeg."

"Er der noget du har lyst til at fortælle?"

"Ikke andet end det jeg fortalte, da de fortalte mig det. Jeg ved ikke hvorfor at de skulle sige det. Godt nok hader jeg min far og min familie er ikke perfekt. Men derfor har han ikke gjort noget så ækelt, som i tror."

"Ved du så hvorfor at Mark ville sige dét?"

Susanne var ikke overbevist og jeg begyndte at svede i mine håndflader. 

"Nej."

"Hvorfor hader du så din far?"

"Vi er bare ikke gode venner. Det skete vel da jeg ramte puberteten. Jeg blev måske en smule rebelsk og var den eneste der turde svare ham igen. Jeg vil dog alligevel ikke sige at jeg hader ham, men vi er bare meget forskellige, ser forskelligt på tingene og er aldrig enige."

"Har du aldrig oplevet nogle fysiske overgreb, påført af din far?"

"Jo, jeg har da fået en på hovedet en gang imellem, men aldrig noget alvorligt. Jeg vil nok sige at jeg selv har været udenom det." 

Susanne nikkede forstående, men jeg kunne se at hun endnu ikke var færdig med at stille spørgsmål.

"Jeg forstår stadig ikke hvorfor at Mark ville påstå, at din far har overført seksuelle og fysiske overgreb på dig."

"Jeg kan desværre ikke svare på hvorfor han sagde det," svarede jeg koldt. Jeg begyndte at rejse mig op fra stolen, da jeg følte at denne samtale var ved at være slut. "Men må jeg gå nu? Jeg vil ikke misse for meget af timen."

"Ja, gå du bare." Hun smilede til mig og jeg forlod kontoret med hastige skridt. Jeg skulle væk derfra. Mit hjerte hamrede hårdt, inde i mit bryst. Jeg havde været så nervøs for om hun ville spørge mere ind til det. Men jeg vidste at jeg skulle have fat i Mark. Han skulle ikke fortælle flere om det. Hvis nogen fik det at vide, som ikke burde, kunne jeg være i en slem knibe. 

Da jeg kom tilbage satte jeg mig ved siden af Melanie. Hun fortalte hvad de havde lavet imens jeg var væk og vi gennemgik et spørgeskema sammen, som skulle være færdig ved slutningen af timen. Jeg så at Mia rejste sig op og gik hen imod vores biologilærer. Derefter bad han hele klassen om at tie stille, og Mia begyndte at snakke:

"Vi har snakket en del om det den sidste tid, og jeg synes at det er ved at være lang tid siden at der har været en klassefest!" sagde Mia med entusiasme i stemmen. "Derfor bliver den holdt på næste fredag, d. 20. januar, hjemme hos mig. I skal bare komme ved ottetiden og bring jeres egne drikkevarer!" 

Der blev råbt og skreget af glæde i hele klassen. Jeg huskede tydeligt tilbage til den første klassefest der blev holdt siden jeg var kommet ind. Det var første skoledag i 3.g. Helena så Jace første gang til den fest, og lige siden den dag havde det hele gået ned ad bakke. 

Mia gik ned mod sin plads igen og fik high-fives hele vejen derned. Melanie kiggede på mig og så ud som om hun skulle til at sige noget. Men hun kiggede hurtigt ned i sin bog igen. 

Efter timen gik jeg udenfor for at få en cigaret. Jeg stod sammen med Mia, Helena og Melanie, selvom at Melanie ikke røg. Hun var begyndt at blive en del mere social og jeg nød hendes selskab. Hun var ikke den type pige jeg normalt hang ud med, og jeg tror at det var hvad jeg kunne lide ved hende. 

De tre sidste skoledage i ugen gik hurtigt. Jeg brugte ikke tiden på andet end at studere, lave afleveringer og lektier sammen med Mia. Da vi om fredagen fik fri fra sjette modul nød jeg at jeg kunne nyde denne weekend velfortjent. Jeg havde ingen planer om fest, men senere på dagen skrev Henrik. Han holdt en fest og jeg skulle tage alle dem jeg kendte med. Jeg tænkte meget over om jeg ville med og da jeg spiste aftensmad med Mia havde jeg stadig ikke besluttet mig.

"Henrik holder fest i aften," sagde jeg. 

"Skal du med?" spurgte Mia.

"Jeg overvejer det."

"Er det en lukket fest eller må jeg også godt komme med?"

"Du må selvfølgelig godt komme med," grinte jeg. "Skal vi køre efter maden?"

"Jeg vil gerne have et bad først."

Jeg begyndte at tage opvasken, mens Mia tog et bad og gjorde sig klar. Jeg sukkede flere gange ved tanken om at hun tog så lang tid. Jeg vidste at der minimum ville gå en time før at vi kom af sted. Men jeg skrev til Henrik at Mia og jeg kom. Han spurgte om jeg ikke ville tage hende den søde pige med som havde haft sit hår oppe i en hestehale. Det anede mig at fyren der havde kysset hende til den anden fest, også var til denne. Jeg skrev med det samme til Melanie om hun ville med, og hun takkede pænt ja. Jeg bad hende komme hen til Mia om en lille time. Derefter skulle jeg bare vente. 

Mia kom ikke ud fra badeværelset før at hår og make up var ordnet.

På vej hen til Henrik hørte vi meget høj musik. Pigerne drak øl og mokai på vejen derhen, mens jeg bare røg en hel del smøger. Jeg havde sniffet en bane lige inden vi kørte så jeg var klar til fest. Jeg havde allerede besluttet mig for at jeg skulle være fuld og tænke så lidt som muligt. 

Da vi ankom kunne jeg ikke genkende andre end Henrik. Alle var fremmede for mig. Jeg så dog Mikkel, men han hilste kun kort og derefter gik han igen ind på sit værelse. Da jeg satte mig i sofaen ved siden af Henrik, gav han mig et kram. Hans øjne var helt røde og han kunne ikke lade være med at smile. Derefter rullede han en joint og vi delte den. Det var skønt at slappe af, men jeg fik hele tiden onde af øjne af Mia som stod og snakkede med en høj lyshåret fyr. Jeg kunne ikke forstå hendes jalousi og det kom jeg nok heller aldrig til. Jeg lænede mig tilbage i sofaen og følte mig afslappet. Hele rummet duftede af hash og der var helt tilrøget. Der var nok ikke en eneste til den fest der ikke røg med undtagelse af Melanie,  men hende så jeg også tage et hiv eller to. 

Pludselig kom der en lav pige ind. Hun var ikke modelslank, men heller ikke fed, på ingen måde. Hun havde hvad man kaldte små bollehåndtag på sine sider, men meget smalle ben. Hun var iført stramme jeans og en løs trøje. Hun havde langt lysebrunt hår der gik næsten til taljen og blå øjne. Hun kiggede ikke på mig, hvilket nok var en meget positiv ting da jeg åbenlyst stirrede på hende. Henrik rejste sig op og gik hen imod hende. Han gav hende et kys på kinden og løftede hende op i et varmt kram. I et stykke tid kunne jeg ikke kigge på andre end hende. Hun var ikke en pige jeg normalt ville kigge efter. Men Mia så vidst at jeg stirrede på hende, så hun kom hurtigt hen imod mig og satte sig ved siden af mig. Hun begyndte at snakke om helt ligegyldige ting som på ingen måde interesserede mig. Da hun endelig rejste sig op, kunne jeg ikke få øje på pigen jeg før havde set. Jeg rejste mig op for at lede efter hende, men stødte ind i en helt anden pige. Janine. Hun havde dog ikke Søren med denne aften, men hun hev mig ind på Henriks soveværelse for at snakke med mig under fire øjne. 

Herinde begyndte hun at kysse mig på munden. Hun arbejdede derefter sin vej ned. Da jeg prøvede at snakke, tyssede hun mig bare og fortsatte. Jeg gjorde ikke noget imod det. Jeg ønskede heller ikke at gøre noget imod det. Jeg var ikke overrasket over hendes handlinger, men jeg nød det. Jeg nød at hun ville have mig og jeg nød at jeg ikke skulle gøre andet end at slappe af og lade være med at tænke for meget over tingene. 

Da vi kom ud fra soveværelset hev Henrik mig med det samme til side.

"Hvordan helvede kan du få dig selv til at være din kæreste utro, mens hun er her?" sagde han med en meget sammenbidt mund. Han var vred. Meget vred. 

"Undskyld mig, men hvem er min kæreste?"

"Mia. Har du helt glemt hende?"

"Mia og jeg er ikke kærester. På nogen måde. Vi er venner med fordele og det har jeg fortalt hende fra starten af."

"Virkelig? Er det derfor at tøsen brød sammen da dig og Janine skred ind på soveværelset?"

"Brød sammen? Hey undskyld mig, men jeg har altså ikke gjort en skid her!"

"Du tænker fandme ikke med andet end pikken nogle gange."

Derefter gik han ud mod badeværelset og jeg stod en smule fortabt. Men så så jeg den mystiske pige en gang til. Eller det var i hvert fald hvad jeg kaldte hende siden at jeg på ingen måde kendte hende. Jeg havde aldrig set hende før, men på en måde synes jeg at hun virkede interessant. Hun sad i sofaen sammen med en fyr og en anden pige. Jeg tænkte nok at hun var endnu en pige der var fucked up på stoffer, når hun nu hang ud her. Men da fyren ved hendes side tilbød hende en joint, takkede hun nej hvorefter hun tændte en cigaret. Hun smilede og grinte sammen med dem hun sad sammen med og jeg overvejede at gå derhen, men med det samme hev Henrik mig endnu engang til side.

"Gå ud til hende," sagde han. "Hun sidder på gangen helt ude af sig selv."