Bag facaden - del 15.

Mia sad i skrædderstilling med hendes albuer på hendes lår, og ansigtet begravet i hendes hænder. Jeg kunne høre at hun græd og fik en dårlig fornemmelse i maven. Jeg holdt jo af pigen, men bare ikke på samme måde som hun holdt af mig. Jeg havde såret mange piger i årenes løb, men de havde aldrig betydet noget for mig. Jeg havde aldrig sagt undskyld til dem eller gjort noget for at de skulle tilgive mig igen. Men de var åbenbart naive nok til at tro, at fordi at jeg havde sex med dem en gang til, var jeg deres kæreste. Jeg huskede tilbage på hvor mange gange Jace havde fået en lussing fordi at nogle piger til en fest troede at han var mig. Det havde heller ikke været let for ham at have en bror som var lidt løs på tråden, som nogle nok ville sige. Der fandtes nok mange grimme ord for hvad jeg var, men jeg valgte ikke at lytte til dem. I mine øjne var de bare jaloux. 

Da jeg så Mia sidde der, havde jeg ondt i hjertet. Jeg havde fået hende til at græde ved mine handlinger selvom at det ikke havde været mine intentioner. Jeg tænkte igennem hvad jeg havde fortalt hende igen og igen i mit hoved, og synes selv at jeg havde været meget tydelig omkring det hele. Men åbenbart ikke tydelig nok. 

"Mia?"

Hun kiggede på mig. Hun rejste sig hurtigt op og gik ned ad trapperne, men jeg gik efter hende. Vi endte ude i gyden hvor vi, for kun en uge siden, havde haft sex. Hun kiggede på mig som om hun skulle til at sige noget, men der kom ingen lyd ud af hendes mund. 

"Jeg sagde til dig at du ikke skulle få følelser for mig," var det eneste jeg kunne sige. Jeg fortrød med det samme, men kunne ikke gøre noget. For det var sandheden og det var det jeg havde sagt til hende.

"Jeg ved det. Jeg ved det godt," græd hun. "Men undskyld at jeg ikke kan styre mine følelser."

"Du skal ikke undskylde, ingen kan styre dem."

"Med undtagelse af dig!" skreg hun. "Du er jo så fandens ligeglad med det hele."

"Det ved du ikke er sandt, du så mig jo..."

"Græde? Ja det gjorde jeg, men at jeg ser dig græde en gang, betyder ikke en skid. Du gemmer dig jo for fanden bag... bag..."

Hun prøvede at finde ord, men havde svært ved det. Det var nok alkoholen der trådte til i det sekund. 

"Mia, stop. Du skal ikke til at vende den imod mig for jeg sagde til dig i starten at dette kun var sex og hygge og der ikke ville komme mere ud af det. Jeg sagde det til dig, og at du så går hen og bliver såret, kan jeg altså ikke gøre så meget ved. Jeg advarede dig jo."

Hun satte sig ned igen, grædende. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere eller hvad jeg skulle gøre. Jeg stod bare som ét stort spørgsmålstegn.

"Det var ikke meningen at jeg skulle få følelser for dig," græd hun, med hendes ansigt gemt i hendes hænder. "Men jeg kan ikke bare få dem til at forsvinde selvom at du er en idiot, det kan jeg ikke."

Jeg tog hendes ene hånd og fik hende til at stå op igen. Derefter omfavnede jeg hende mens hun græd. Hun holdt mig meget tæt til sig og havde ikke lyst til at slippe.

"Skal vi tage ind på baren, hva?" spurgte jeg. Hun nikkede og vi gik derind. Vi gik op i baren og bestilte noget at drikke hvorefter vi kiggede os om for at finde et sted at sidde.  

"Har du aldrig nogensinde haft følelser for en, hvor du vidste at du ikke kunne få hende? Du kunne få hendes krop, men ikke hendes hjerte. Hvis du ved hvad jeg mener."

Jeg tænkte med det samme på Janine. 

"Nej," svarede jeg. "Jeg ved dog ikke om det er en god ting. Men nogle gange ville jeg ønske at jeg var forelsket og at det selvfølgelig var gengældt."

"Det er noget lort."

"Ja, det er det sikkert," sagde jeg og smilede. "Men helt seriøst, hvorfor mig?"

"Jeg ved det ikke. For du er slet ikke min type," grinte hun. "Du tager stoffer, du er følelseskold. Du er meget lækker, men det er nok noget af det eneste der er positivt ved dig."

"Hey!" svarede jeg, men følte mig på ingen måde såret.

"Okay, du er også god til at lytte. Men du åbner dig aldrig op. Inderst inde ved jeg godt at der aldrig ville kunne komme noget seriøst imellem os, men når du så knalder en eller anden grim tøs der ligner noget der er løgn, så kan jeg slet ikke forstå det. Jeg troede kun at du gik efter pæne piger."

Jeg tænkte lidt over hvad hun sagde og hun havde ret. Engang scorede jeg kun de pæne piger. Janine var nok den grimmeste jeg havde været i seng med, og det var hende der havde taget mit hjerte, hvis man kunne sige det på den måde. Jeg undrede mig lidt over hvorfor jeg egentlig faldt for Janine dengang. Hun var ikke pæn og hun lignede en junkie. Hun så hele tiden træt og nedslidt ud og var ikke et rart menneske at være i nærheden af. Jeg vidste desværre godt hvad Mia mente, men jeg kunne ikke fortælle hende det. 

"Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige Mia. Jeg ville ønske at jeg ikke havde gjort det, for jeg ønsker virkelig ikke at såre dig."

"Det kan du jo sagtens sige nu," sagde hun og tørrede sine øjne. Derefter rejste hun sig og vi gik op imod festen. Da vi stod ude foran døren lænede hun sig hen imod mig og gav et mig et blidt kys på munden. Hun smilede og vi gik indenfor hvor festen stadig var igang. Mia skyndte sig ud i køkkenet da hun så nogen hun kendte og jeg gik stille og roligt ind i stuen igen, hvor jeg så Henrik igang med at ryge en joint sammen med en af hans venner. Jeg gik hen imod ham, og han smilede. 

"Fik i det løst?" spurgte han da jeg stod overfor ham. Han tog et hiv fra jointen og gav hans ven den. 

"Ja," svarede jeg og fik jointen. Jeg tog et hiv og gav den så videre til Henrik. Sådan kørte det indtil at der ikke var mere tilbage.

"Hende der den bette," begyndte jeg og smilede til Henrik, "hvem er hun?"

"Hvem af dem?" grinte han.

"Jamen hun er lille, lysebrunt hår," begyndte jeg inden at Henrik afbrød mig..

"Dem er der en del af. Peg hende da ud, hvis du kan finde hende. Men har du ikke knust nok pigehjerter i dag?"

Jeg kiggede rundt i stuen, men kunne ikke få øje på hende. Jeg prøvede at skimme rummet en gang og lige i det mine øjne kom forbi døren fra gangen og ind til stuen, kom hun ind  med fyren hun havde siddet med, inden at jeg gik ud for at trøste Mia. 

"Hende!" sagde jeg en smule for højlydt og prøvede at styre Henriks øjne hen på hende. "Hende der står med ham den, ikke fordi at jeg er glad for at sige det, men hende der står ved ham den flotte fyr i døren!"

"Danny, nej," sagde han meget strengt. Han hev mig hen i et hjørne. "Du kan ikke tage hende. På nogen måde."

"Hvorfor ikke?"

"Du er for det første, på ingen måde, hendes type. Hun kan lide høje, tynde fyre og ikke for at være ond, men det er du på ingen måde."

"Hey, det sårede mig," grinte jeg og kunne ikke forstå hvorfor han var så alvorlig.

"Jeg mener det Danny, du er intet for hende og hun er heller ikke noget for dig."

"Hvordan ved du om hun er noget for mig? Kender du min type pige nu?"

"Ja, det gør jeg desværre. Kig på dig selv. Jeg er din ven, og det ønsker jeg stadig at være og din type pige, er tøser der er billige, ikke tænker sig om og er nemme. Det er hun ikke."

"Lad mig da bare prøve! Hvis hun afviser mig skal jeg nok lade hende være. Hvem er hun da, din kæreste?"

"Nej, hun er min søster."

Jeg kunne ikke tro mine egne ører. Jeg vidste ikke helt hvordan at jeg skulle reagere på det, for i starten troede jeg ikke på ham. Jeg stod med et stort smil, mens hans ansigt var alvorligt. Til sidst forsvandt smilet og jeg lovede ham ikke at snakke med hende på nogen måde, for vores venskabs skyld. På en måde forstod jeg ham godt. Selvom jeg ikke var tæt med min søster ville jeg på ingen måde ønske at hun fik en kæreste der var ligesom mig. 

Jeg satte mig i sofaen for at ryge en smøg. Janine kom hen imod mig med et stort smil, og ville til at kysse mig, men jeg vendte ansigtet så hun ramte min kind. Hun kiggede på mig med et underligt ansigtsudtryk og derefter lagde hun hendes arme over kors. Jeg havde aldrig lagt mærke til, hvor grim hun i virkeligheden var. Hun havde et skævt sidecut i venstre side der var farvet rødt. Resten af hendes hår var sort og fedtet, og gik hende knap nok til skuldrene. Hendes øjne var små og smalle og hendes læber var tynde og lige. Hendes ansigt var på ingen måde symmetrisk og jeg sad og undrede mig over hvad jeg nogensinde havde lavet sammen med hende. Hun havde en god krop, men den var ødelagt af snitsår på arme, ben og mave og grimme, uprofessionelle tatoveringer hist og her. Der var ikke noget på hende, jeg syntes var smukt. Jeg kunne ikke forstå hvorfor jeg sårede min bror så meget ved at være sammen med hende. Jeg sad i det sekund og fortrød hvert et knald vi havde haft, hvert kys vi havde haft. Alt vi nogensinde havde gjort sammen, fortrød jeg i de få sekunder. 

"Har jeg gjort dig noget?" spurgte hun overrasket, mens jeg sad i mine egne tanker.

"Du har lige været din kæreste utro," svarede jeg koldt. 

"Som om du ikke ville," svarede hun meget surt og rejste sig op. "Du er kraftedeme verdens største nar!" Derefter gik hun ud af stuen og jeg hørte hoveddøren åbne og hurtigt blive smækket i igen. Jeg sukkede dybt, men lettet op. Derefter satte den flotte fyr, som Henriks søster havde gået sammen med, ved siden af mig. Han tændte en smøg og nikkede hen til mig.

"Knaldet Sørens kæreste?" sagde han og tog et langt hiv af sin smøg.

"Desværre."

"Not good bro, not good," sagde han med en dyb stemme. 

"Hvad mener du?"

"Hvis Søren finder ud af det, er du en død mand."

"Okay og hvem er du?"

Han rakte sin hånd hen imod mig og introducerede sig selv: "Jan, Henriks bror."

"Ah," svarede jeg og smilede helt automatisk. "Endelig møder jeg hans søskende."

"Han inviterer os normalt ikke til hans fester, da han ikke synes at nogen af fyrene skal score hans elskede lillesøster."

"Nej det kunne jeg da forstå på det hele. Hvor gammel er hun lige siden hun ikke kan beskytte sig selv?"

"Hun bliver vidst 19 her om en halvanden måneds tid."

"Og hun kan ikke holde øje med sig selv?"

"Jo det kan hun da. Hun har skam også haft kærester, men Henrik er bare meget overbeskyttende. Han vil på ingen måde have at hun hooker op med nogen fra hans kreds. Tror måske at det er på grund af stofferne."

"Har haft?" smilede jeg. "Så hun har ikke nogen kæreste nu?"

"Nej, i hvert fald ikke af hvad jeg ved af."

"Okay."

"Men hey," begyndte Jan og rejste sig op. "Skrider på lokum, men ikke prøv noget med hende. Du vil ikke ende på Henriks dårlige side."

Han gik og jeg begyndte at lægge en bane op. Jeg havde en følelse af magt over mig, men vidste ikke helt hvorfor. Måske at det var farligt at lægge an på Henriks søster. Jeg vidste at jeg kunne, for det havde aldrig gået galt for mig før. Men jeg ville heller ikke komme på Henriks dårlige side. Men jeg kunne ikke bruge mine egne tanker til noget når jeg havde sniffet. Mit mål med denne fest var at score Henriks søster og få hende med hjem til mig selv. Jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle gøre det, uden at Henrik opdagede det.