Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Da Danny fik øje på hende, kiggede han på mig. Han vidste ikke hvad han skulle sige, eller gøre, lidt ligesom hvad jeg følte. Jeg havde hørt at hun var droppet ud af skolen og flyttet ud af landet, men det var vidst ikke sandt. For der stod hun der, i den klasse jeg lige var startet i, og snakkede sammen med mine nye klassekammerater. Danny åbnede munden, og skulle til at sige noget. Men intet kom ud af hans mund. Jeg var irriteret og frustreret over ikke at have taget solbriller og en hue med. Jeg skulle droppe ud, dette gik virkelig ikke. Jeg kunne ikke se hende, jeg kunne ikke snakke med hende. Det ville gøre for ondt. Bare det at se hende, studere hende fra afstand, gjorde ondt inden i. Jeg tog min computer op ad tasken, og begravede mit ansigt i den. Danny tog sine solbriller på. Hvis hun opdagede ham, ville hun opdage mig. Han var også på hans computer, og vi begyndte at skrive sammen, siden vi ikke rigtig kunne snakke om det:Danny skriver:Hvad vil du gøre?J skriver:Jeg ved det ikke. Slet ikke. Jeg kan ikke blive i denne klasse, på denne skole, hvis hun er her. Det kan jeg ikke. Hun kommer til at hade mig endnu mere, end hun allerede gør. Jeg vil umuligt kunne få en eneste ven på denne skole, hvis hun fortæller noget.Danny skriver:Kan du ikke... lade være med at snakke med hende? Se om du kan snyde dig igennem resten af året, uden at hun opdager at du går her?J skriver:Det er vidst ønsketænkning.Danny skriver:Sikkert. Men du skal ikke droppe ud. Du får ikke en uddannelse, og så vil det jo slet ikke gå. Hun er jo bare en pige.J skriver:Det er problemet. Hun er ikke bare en pige. Hun er pigen.Danny skriver:Det sagde du også om Janine, men se hvad der skete.J skriver:Det var anderledes. Det var noget helt andet!
Janine Louise Sørensen, født 2. august 1988. Hun gik i 9. klasse da jeg gik i 7., og boede ikke mere end 4 huse væk fra mig. Jeg havde set hende hver evig eneste morgen de sidste 3 år, da hun flyttede hertil med sine forældre, og hendes lillesøster der gik i min klasse. Hun var en rebelsk pige, med piercinger i hele ansigtet, og havde allerede sin første tatovering på ryggen. Hun røg på skolen, selv når der var time. Jeg så op til hende. Jeg troede at det var kærlighed, men det var det ikke. Langt fra. Hun havde nok haft sex med over 15 i Århus efter at have boet der i 2 mdr. Men jeg synes ikke at hun var billig, som min mor, søster og endda storebror sagde. Jeg synes at hun var interessant. Hun var nok grunden til de piercinger jeg havde, og de tatoveringer der var på min krop. Jeg snakkede først med hende, da jeg endte i samme klasse som hende. Hun skulle gå 9. klasse om, 2 gange. Jeg var 15 og hun var 17, og den ældste elev på skolen. Skoleinspektøren havde givet hende en sidste chance på skolen, og ellers skulle hun på en specialskole. Da jeg så hende i min klasse, bankede mit hjerte hurtigere end noget før. Jeg vidste at hun kom sammen med en der gik i 3.g. og ellers vidste jeg ikke rigtig noget om hende. De første uger i skolen, sagde hun intet. Hun sov for det meste bagved, og bestak få af drengene til at lave hendes lektier og tage noter for hende. Jeg ønskede at det var mig hun bestak, da jeg ville gøre alt for at snakke med hende. Men det skete ikke før en dag i idrætstimen."Hvad hedder du?" spurgte hun. Direkte og koldt. "J.""Jay? Besynderligt navn. Jeg er Janine. Har du en partner?""J, bare bogstavet. Det er en forkortelse.""Ah, så bliver vi kaldt det samme." Hun sendte mig et flirtende smil. "Har du en partner eller hvad?""Partner?""Ja. Du ved, vi skal lærer en slags vals til afgangsfesten.""Øh, nej det har jeg ikke.""Fint, så følges vi.""O-okay."
Efter idrætstimen havde vi frikvarter, og jeg var udenfor sammen med et par venner. Vi sad egentlig bare og snakkede om hvor fantastisk det var, når vi sluttede 9. klasse, og hvor fedt det ville være at komme væk fra folkeskolen. Jeg følte mig ikke klar til at starte på gymnasiet, men jeg vidste at jeg ville blive presset til at starte i 1.g. med det samme, da det var hvad Danny havde planlagt, og hvad Mark havde gjort. "J?"Janine stod bag mig, og jeg kunne se hvordan mine venner stirrede. Jeg vidste at de ikke kunne lide hende, men det var egentlig ikke andre end mig der kunne, i hele klassen. Måske endda på hele skolen. Men jeg kunne lide hende. Hun var hemmelighedsfuld. "Hey," svarede jeg og vendte mig om. "Vil du ikke med udenfor?""Vi er udenfor," grinte en af mine venner."Helt udenfor," svarede hun spydigt. "Skolens grund er fandme ikke udenfor.""Jo," svarede jeg. Jeg rejste mig op, og fulgte med hende. Der var et busstoppested 20m fra skolen, hvor vi satte os. Jeg havde aldrig røget en cigaret i mit liv, eller smagt alkohol. Jeg havde været drengen der sad foran et TV og spillede GTA. Men hun gav mig en cigaret, og jeg havde ikke modet til at sige nej, ikke til hende. Det smagte ikke godt, og røgen kvalte mig. Men jeg røg den færdigt, da jeg ikke ville ligne en idiot foran hende. "Hvad skal du i aften?" spurgte hun, og tog min hånd."I-ingenting," stammede jeg, og kiggede på hendes hånd, derefter hendes læber. De var tynde og helt røde af læbestift. Hun smilede. "Kom hjem til mig," sagde hun. "Efter skole. Mine forældre er på Sjælland og min bror er hos hans kæreste på fyn.""Jeg ved ikke om jeg...""Om du må? Det må du."Jeg turde ikke rigtig svare hende igen. Jeg ville gerne hjem til hende. Jeg ville så gerne lære hende bedre at kende, men jeg vidste ikke om jeg turde. Mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig. Mens at jeg sad i mine egne tanker, gik hun uden at jeg opdagede det. Jeg var så optaget af mine egne tanker, at jeg slet ikke var til stede.Resten af dagen gik langsomt fremad. Det eneste jeg kunne tænke på, var Janine. Hun sad foran mig, og jeg kunne slet ikke lade være med at kigge på hende. Hvad mon vi skulle lave? Jeg rystede tankerne ud, da jeg udmærket godt vidste hvad det var vi skulle lave. Hvad hun gerne ville lave. Hvorfor ellers ville man inviterer en dreng hjem? Det var hvad Danny havde lært mig. Han havde ikke haft en pige hjem, eller været på besøg hos en pige, uden at han havde haft sex. Så det var mit indtryk. Danny kunne åbenbart ikke være venner med en pige, uden at knalde hende. Endelig ringede klokken. Janine tog sin hånd på den ene side af min ryg, og gled den hen til den anden, mens hun gik forbi."Vi ses derhjemme," hviskede hun i mit øre, og så gik hun.
Jeg ventede udenfor skolen, sammen med Danny der snakkede i telefon med hans nye kæreste. Jeg havde givet op på at huske deres navne, da jeg var bange for at sige det forkerte, når han somme tider bragte dem hjem til middag.
Vi ventede på vores far, der altid var forsinket. Denne gang var bare mere irriterende end de andre, eftersom jeg ikke kunne vente på at komme hjem. Jeg skulle i bad og... gøre mig klar. Jeg havde overvejet at spørge Danny om råd, men det turde jeg ikke. Han tænkte nok at jeg ikke var jomfru mere. Men som tiden trak ud, ville jeg alligevel spørge.
"Danny, kan jeg spørge om noget?"
Han kiggede på mig, og så det alvorlige ansigt. Han sagde farvel til sin kæreste, og kiggede på mig med urolige øjne.
"Hvad så? Noget galt?"
"Nej, glem det."
Tvillinger kunne mærke hvis der var noget galt. Måske kunne alle søskende det, det kunne jeg nok ikke sige noget om, men Danny og jeg, trods alle vores uenigheder, kunne mærke på hinanden, hvornår der var noget galt, noget der trykkede hinanden. Det var som om, at vi kunne læse hinandens tanker.
"Hvad trykker dig?"
"Janine, hun..."
"Åh..."
Der var stilhed. En rimelig akavet stilhed. Danny sad og smilede og grinte lidt til sig selv. Jeg rejste mig op og var ved at gå væk.
"Stop. Undskyld. Jeg troede bare..."
"At jeg var ligesom dig?"
"Nej, undskyld da! Men jeg troede ikke... du er snart 16! Jeg... ved ikke hvad jeg troede."
"Jeg ville bare søge råd. Hos dig. Af alle mennesker. Far er ikke til at snakke til om de ting, og Mark... er en større narrøv end du er."
Vi grinte lidt, og snakkede det hele igennem. Han gav mig gode råd, og gjorde mig egentlig ikke mere nervøs. Han fortalte hvordan en cigaret efter sex, var fantastisk, hvis samlejet ikke lige var det bedste. Han fortalte om forskellige slags kondomer, og at jeg bare kunne tage fra mig, i hans kollektion. Det var hvad han kaldte det, og det er først nu at jeg kan se det sjove i det.
Tiden gik egentlig hurtig. Det var lang tid siden, at jeg havde snakket med min bror så længe. Han plejede aldrig rigtig at være hjemme, og når han var, var han ikke alene. Vores far undrede sig over, at vi begge grinte en smule hele vejen hjem. Han sagde dog ikke et ord, det var han for stolt til. Jeg husker ikke engang hvornår min far nogensinde havde haft en seriøs snak med os. Han havde aldrig snakket med mig om "bierne og blomsterne". Det var noget både Danny og jeg først lærte, efter Dannys første samleje.
Jeg tog et langt varmt blad, og prøvede ihærdigt at finde noget tøj, der så ordentligt ud. Jeg havde altid set mit første samleje som noget smukt og yndefuldt. Så jeg ville have det til at være perfekt, lidt ligesom på film, selvom at jeg vidste, at sådan blev det nok ikke. Men jeg var bange for, at Janine ikke kunne lide mig, at jeg var dårlig. Jeg turde dog ikke fortælle hende, at jeg var jomfru, selvom at hun nok fandt ud af det meget hurtigt. Men så tænkte jeg, hvad nu hvis hun ikke ville i seng med mig. Hvad nu hvis hun bare manglede en god ven at betro sig til? Hun havde jo en kæreste.
Jeg løb ind til Danny.
"Hun har en kæreste."
Han stod i undertøj, og var i gang med at træne foran hans spejl. Selvglade stodder.
"Og? Han er vidst ikke møg værd hvis hun også vil have dig. Og det er et kompliment."
"Jeg vil ikke være 2'er."
"Du er ikke en 2'er. Hvis man er forelsket i 2 personer, skal man lade den første person gå. For hvis man var forelsket i den første, ville man ikke forelske sig i den anden."
"Hvad hvis ham der ikke gider i seng med hende, og hun bare vil udnytte mig seksuelt?"
"Jeg kan ikke se problemet," grinte Danny. "Så lad hende for fanden udnytte dig. Desuden, hvem er hendes kæreste?"
"En eller anden 3.g'er."
"Så er det ikke for sex, hun vil se dig. Har hørt om de 3.g'ere. De er vidst nogle liderbukke."
Jeg havde ikke nogen kommentar til det. Men jeg kunne ikke stoppe med at tænke over det. Jeg var så nervøs at jeg nærmest svedte igennem 3 skjorter, inden at jeg endelig fik mod til at tage hen til hendes hus. Jeg var så nervøs, at jeg spurgte Danny for en cigaret til at få mine nerver på plads. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, hvad jeg skulle gøre.
Jeg røg cigaretten på vej derover. Hvert skridt var så tungt, og jeg rystede virkelig. Hendes hus kom tættere og tættere på mig, og jeg ville mest af alt løbe væk derfra inden hun så mig. Men det var for sent. Hun vinkede. Hun stod udenfor og røg, men det var ikke en cigaret. Den var større og røgen var tykkere. Jo tættere jeg kom på kunne jeg også lugte en slags gran. Jeg vidste dog ikke hvad det var.
"Hey J!" råbte hun. "Endelig kom du. Blev nervøs at du ikke kom. Overvejede helt at komme hen til dig, for at se om du var okay."
"Min far hentede mig lidt for sent."
"Vi bliver lidt flere. Jeg har jo huset til mig selv, så tænkte at jeg ville udnytte det."
"Du holder en... fest?"
"Det kan man vel godt kalde det. Nogle fra klassen kommer også. Håber at det er okay?"
"Ja da." Jeg kunne høre i min stemme, at jeg var skuffet, så jeg var ret sikker på at hun også hørte det. Men hun reagerede ikke på det.
"Vil du smage?"
Hun stak mig den underlige cigaret der duftede af gran.
"Hva-" jeg stoppede. Jeg turde ikke spørge hvad det var, for jeg vidste at jeg ville se dum ud foran hende. Så jeg tog den bare, og tog et ordentlig sug. Jeg fik det hurtigt galt i halsen, og hostede som en gal. Men jeg var ligeglad.
"Du skal slappe mere af, når du ryger," sagde hun. "Ikke være så ivrig."
Jeg prøvede igen, men røgen var så tyk at jeg hostede endnu engang. Hun tog den fra mig, og røg det sidste, hvorefter vi begge gik indenfor. Vi var alene. Jeg troede at der allerede var flere, men det var der ikke. Vi satte musik på, og bestilte en pizza. Vi snakkede om hendes familie, men jo mere vi snakkede, jo tungere blev mit hoved. Det hele snurrede rundt. Jeg prøvede at lukke mine øjne i et par sekunder, men det gav mig bare kvalme. Jeg smilte. Jeg vidste ikke hvad jeg smilte af, men jeg gjorde det.
"Du er skæv," sagde Janine og grinte. Hun begyndte at tage en cigaret og riste den med sin lighter.
Skæv. Jeg tænkte ikke klart, men jeg vidste at det jeg lige havde gjort, ikke var rigtigt for mig. Jeg havde altid sagt til mig selv, at jeg aldrig ville prøve nogle former for stoffer, heller ikke hash. Jeg ville endda holde mig fra alkohol. Men i denne tilstand, vidste jeg egentlig ikke hvad jeg foretog mig.
"Hva?" Det var det eneste jeg kunne sige.
Hun kom tættere på mig, lagde sin hånd på mit inderlår, og tog sine læber hen til mit øre. "Du er skæv," hviskede hun. Hun bed stille min øreflip, og kyssede mig på halsen. Jeg lukkede øjnene, men det var som om, at det hele snurrede rundt. At jeg var på en forlystelse. Jeg skubbede hende væk.
"Jeg... jeg kan ikke," sagde jeg. Hun kiggede smilende på mig. Jeg troede ikke at hun nogensinde ville snakke med mig igen, men hun så ikke irriteret eller skuffet ud.
"Jeg ved det godt," sagde hun og begyndte at lægge mig ned på sofaen. Hun kravlede over mig, og satte sig på mig, lige ved bæltestedet. Hun begyndte at knappe min skjorte op, og endnu engang kysse min hals. Hun begyndte derefter at kysse længere nedad mens hun knappede min skjorte op. Mit hjerte bankede hurtigere end nogensinde før. Jeg kunne ikke tænke klart, havde egentlig mest af alt lyst til at grine og smile af alt. Jeg følte mig lammet. Jeg kunne ikke mærke mine arme.
"Jeg ved skam godt at du er jomfru," sagde hun, og stoppede med at kysse mig. Hun havde knappet min skjorte helt op, og begyndte at nusse mig. Hun lagde sig på mit bryst.
Jeg tænkte ikke rigtig over det. Jeg synes ikke at min jomfruelighed var vigtig mere. Jeg følte mig meget mere afslappet, dog faldt min puls ikke. Hun tegnede cirkler på min mave og på mit bryst.
"Det er ret sødt," begyndte hun. "Jeg har aldrig mødt en dreng på din alder, der ikke har mistet sin uskyld. De fleste drenge jeg møder har knaldet flere piger, end jeg kan tælle på mine hænder... og fødder. Jeg har aldrig mødt en så uskyldig dreng som dig. Overraskede mig meget da jeg så dig ryge... og at du ikke takkede nej til pinden jeg gav dig."
Jeg grinte. "Jeg anede ikke hvad det var. Jeg turde ikke spørge hvad det var. Jeg ville ikke fremstå som en dum idiot."
Hun fniste lidt. "Det er hvad jeg kan lide ved dig. Derudover er du også... hemmelighedsfuld."
"Hemmelighedsfuld?"
"Ja," svarede hun. "For det første aner jeg intet om dig. Jeg ved ikke hvad du hedder! Bare at du kalder dig J, og at du har en tvillingebror der ligner dig på en prik."
Hun rejste sig op, og begyndte at rulle en joint. Jeg startede med at knappe min skjorte sammen igen, og satte mig op.
"Hvornår kommer de andre?"
"Først ved 20-tiden. Så vi har nogle timer alene. Håber jeg da ikke du har noget imod."
Hun tændte jointen og tog et ordentligt hiv. Jeg kunne godt lide følelsen af at være skæv, og jeg ville blive ved med at være det. Jeg var ikke nær så nervøs, faktisk var jeg slet ikke nervøs. Janine fik mig til at føle mig tryg. Jeg var dog skuffet over, at vi ikke havde hele aftenen til os selv.
Vi satte en film på. En gyserfilm. Hele vejen igennem lå Janine op ad mig, og gemte sig. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig, da jeg røg mere end hvad jeg kunne tåle. Til sidst fik jeg nærmest et black out. For jeg kunne ikke huske noget, da jeg endelig vågnede op. Uden tøj på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar