Jeg drømte om Jace den nat. Jeg drømte om dengang jeg skulle ned og identificere hans lig og det var ikke første gang at jeg drømte det. Jeg vågnede med et sæt klokken seks om morgenen og kunne ikke falde i søvn igen. Jeg lå i min seng og ventede på at jeg kunne sove igen, men efter en time rejste jeg mig op og fik ud på toilettet. Jeg tog et kort bad og gik så ind på værelset igen hvor jeg tændte en cigaret. Mia sov stadig og jeg nænnede ikke at vække hende. Jeg tog tøj på og gik derefter ud i køkkenet for at finde noget at spise men til min store overraskelse var min mor allerede igang med at lave amerikanske pandekager.
"Er du allerede vågen?" spurgte hun da hun så mig komme fra gangen af. "Jeg havde ellers tænkt mig at vække jer med morgenmad på sengen."
"Jeg kunne ikke sove," svarede jeg og tog et glas juice. Jeg satte mig derefter ved spisebordet mens jeg tændte endnu en cigaret. Min mor blev i køkkenet men kiggede ofte hen imod mig og smilede.
"Hvad skal i så lave i dag?" spurgte hun smilende og piskede dejen sammen. Derefter tændte hun kogepladen og satte sig hen til mig mens hun ventede på at panden blev varm.
"Jeg ved det ikke. Slappe af tror jeg. Mit hoved har det ikke så godt efter igår."
"Det lyder da også afslappende," svarede hun og begyndte at skænke sig selv et glas rødvin.
"Rødvin klokken syv om morgenen?" spurgte jeg og kiggede bekymrende på hende.
"Det er kun lørdag en gang om ugen," smilede hun og tog en slurk. Derefter rejste hun sig op og gik hen til køkkenet igen. Jeg kunne mærke min telefon vibrere og tog den op, hvor jeg læste beskeden jeg havde modtaget fra Henrik.
Fest igen i aften, tag alle dem i kender med. PARTY ALL NIGHT. Henny.
"Ser ud til at vi skal til fest i aften," sagde jeg.
"Det lyder da lækkert," sagde min mor. "En jeg kender?"
Jeg havde aldrig fortalt min mor om Henrik og det var med god grund. Han var en flink fyr og jeg nød hans selskab men jeg introducerede aldrig min pusher til mine forældre, lige meget hvor gode venner vi var. De havde heller aldrig mødt Søren som jeg havde været min pusher fra jeg startede til han fik et seriøst forhold.
"Nej, tror jeg ikke."
Mia kom ud af døren kort tid efter at pandekagerne var færdig. Min mor og jeg var lige begyndt da hun klatøjet kom ud af døren. Hun mumlede godmorgen og satte sig ned ved siden af mig og gav mig et kys på munden. Min mor kiggede undrende på mig men smilede bare og sippede af sin rødvin.
Der var en pinlig tavshed hele vejen igennem morgenmaden og jeg bekymrede mig over min mors pludselige alkoholmisbrug. Inden Jaces død drak hun kun ved festligheder, men efter morgenmaden faldt hun i søvn i stuen og Mia og jeg tog opvasken.
"Har din mor altid drukket rødvin til morgenmaden?" spurgte Mia pludselig mens hun satte tallerkener ned i opvaskemaskinen.
"Nej," svarede jeg koldt og skyllede den sidste ting af og tørrede mine hænder i mine bukser. Derefter satte jeg kursen ind på mit værelse. Jeg lagde mig ned i sengen og lukkede øjnene. Min krop var træt men jeg kunne ikke sove, hvilket irriterede mig. Men når jeg lukkede mine øjne snurrede mit hoved rundt og jeg fik den værste kvalme, så jeg blev nødt til at sætte mig op, hvis jeg ikke ønskede at kaste op.
Jeg fortalte så at Henrik havde inviteret os til fest igen i aften og Mia var mere end frisk på at tage af sted, selvom at hun lignede en med de værste tømmermænd. Hun ville dog gerne ned i byen og shoppe noget nyt til i aften, da hun synes at man ikke skulle møde op i det samme tøj til en fest, to dage i streg.
Vi tog ned i byen efter at Mia havde gjort sig en smule i stand. Vi gik nede i Århus gågade og kiggede i den ene tøjbutik efter den anden. Solen skinnede og lavede en smuk refleksion i sneen der lå som smidt som et hvidt lagen. Der var meget få skyer på himlen men vinden var stadig kold. Mia smilede til mig, mens vi sad og drak en kop varm kaffe på en bænk. Lige i det øjeblik synes jeg at hun var smuk med hendes sorte vinterjakke og tætsiddende jeans. Hun havde ikke rigtig gjort noget ud af sig selv i den forstand men i mine øjne havde hun aldrig været smukkere.
"Hvad kigger du på?" spurgte hun mens jeg i mine egne tanker sad og stirrede på hende. Hun smilede nervøst og jeg lagde først mærke til, at hun havde smilehuller. Hun havde en lille fregne på næsen og et lille modermærke på venstre side af hendes hals.
"Ikke noget," svarede jeg og rejste mig op. Jeg hoppede lidt på stedet for at få varmen og bad hende skynde sig da jeg frøs. Da hun endelig var færdig med sin kop kaffe, gik vi videre. Vi havde endnu ikke fundet noget som Mia synes var pænt nok til i aften. Enten var det for "fint" eller for "sløset". Jeg var i de sekunder meget glad for at være en dreng. Jeans og en eller anden T-shirt passede altid til fest.
Da vi gik ind i endnu en tøjbutik sukkede jeg dybt. Mine ben var allerede trætte, men hun insisterede at jeg skulle med indenfor. Jeg fik dog lov til at ryge en smøg inden jeg kom ind, så jeg stod udenfor og nød synet af travle mennesker gå foran mig. Solen skinnede og jeg følte at mine kinder var helt røde.
"Danny?" hørte jeg en velkendt stemme sige, og jeg vendte mig hurtigt om. Til min store overraskelse var det Søren der stod bag mig. Lidt længere væk kunne jeg se Janine hæve penge, og jeg frygtede virkelig at han vidste hvad der var sket igår.
"Hey," sagde jeg og vi gav hinanden et meget kort knus. "Ærgeligt at du ikke kunne komme igår, du gik glip af en masse!"
"Ja det hørte jeg," grinte han og jeg vidste at han ikke havde fået noget fortalt om Janine og jeg. "Men jeg kommer i aften, hvad med dig?"
"Selvfølgelig!" sagde jeg og smilede. "Jeg vil da ikke gå glip af gratis alkohol og lækre damer."
"Jamen fedt nok, så ses vi i aften."
Vi gav hinanden et knus og så gik han videre. Janine kiggede ikke på mig mens hun gik forbi. Hun undgik mig med vilje men det passede mig også helt fint. Jeg havde ikke brug for hendes drama i mit liv og mit hoved kunne ikke holde hendes stemme ud.
Jeg gik ind i tøjbutikken og så at Mia stod ved kassen. Jeg smilede indvendigt over at denne shoppetur endelig var slut, men da hun kom hen imod mig, sank mit hjerte igen.
"Nu mangler jeg bare sko!" grinte hun, og mit blik vendte med det samme ned på mine sko i et stort suk. Der gik endnu en time, før at hun fandt det perfekte par sko til hendes nye tøj. Vi satte med det samme kursen hjemad og klokken var allerede ved at nærme sig aften. Da vi trådte ind, stod min mor i køkkenet, i fuld gang med at tilberede en stor middag.
"Spiser i med?" spurgte hun da vi trådte ind i køkkenet.
"Ja," svarede jeg og så at hun havde dækket op til 6. Mit hjerte begyndte at galoperer men jeg prøvede at virke afslappet.
"Kommer far?" spurgte jeg og prøvede at lyde normal. Jeg kunne mærke mine håndflader blive svedige.
Min mor sagde ikke noget. Hun kiggede ned på bordet, men begyndte så at lave maden færdig uden at sige et ord. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv, men prøvede at være rolig. Jeg forstod ikke hvorfor at hun ikke svarede, men jeg gad ikke stille hende det samme spørgsmål igen.
Da vi gik forbi Marks værelse, kunne jeg høre høj musik. Jeg bad Mia om at gå hen til mig og bankede på hans dør. Da jeg trådte ind satte han musikken på pause og kiggede alvorligt på mig.
"Ved du om far spiser med i aften?" spurgte jeg.
"Gør han ikke. Han er vidst på mandetur med nogle venner hele weekenden. Hvad da?"
"Hvorfor har mor så dækket op til 6?"
Mark sukkede. "Tænk dig om."
Jeg ventede længe med at svare, men inden at jeg kunne svarede han for mig.
"Jace."
Jeg nikkede og var på vej ud af hans værelse da han begyndte at snakke igen.
"Har du snakket med politiet?"
"Nej."
"Hvorfor ikke? Hvad venter du på?"
"Ikke noget."
"Du har måske ikke tænkt dig at tage derhen?"
"Jeg har ingen beviser."
Han svarede ikke og jeg forlod hans værelse. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige eller gøre. Men jeg gik ind til Mia hvor vi bare lagde os på sengen og ventede på at maden blev færdig. Da vi sad ved bordet, var der en tom plads. Ingen af os sagde noget men jeg opdagede mange gange at min mor kiggede hen imod den tomme plads og hendes øjne blev helt glansfulde. Vi alle savnede ham, men ingen turde at sige hans navn. Vi var alle bange for at vi ville bryde sammen. Man skulle tro at han havde reddet vores familie, men han havde kun gjort det hele værre. Der var ikke færre problemer med ham ude af billedet, kun flere. Der opstod hele tiden problemer og man kunne ikke undgå dem på nogen måde. Jeg blev så arrig indeni når jeg tænkte på, at han bare havde endt sit liv på den måde.
Der var en meget akavet stilhed ved aftensmaden og da vi endelig var færdig med at spise tog Mia og jeg hen til Henrik. Vi var der meget tidligt men der var alligevel en del da vi kom. Mange sniffede ude i køkkenet, mens resten røg joints inde i stuen. Der var stoffer over det hele til festen.
Jeg fandt hurtigt Denise som sad på gulvet sammen med Jan. Mia satte sig hen til Helena og Melanie som åbenbart også var der. Henrik sad med hans hånd på Melanies inderlår og det var tydeligt at de flirtede en hel del. Han opdagede ikke engang at jeg gik hen til hans søskende og satte mig.
Da jeg kom derhen tændte jeg en cigaret og smilede. Jan smilede tilbage og Denise gav mig et lille genert smil. Det hele virkede så akavet at jeg havde lyst til at rejse mig igen.
"Troede at du var blevet skræmt væk," sagde Jan og grinte.
"Skræmt væk af hvad?" spurgte Denise.
"At du afviste ham på det groveste igår."
Vi snakkede lidt men ikke om noget vigtigt. Denise virkede mere imødekommende i dag, mens Jan stadig var lige så mærkelig som han var igår. Han fyrede de mest kiksede og pinlige jokes af i tide og utide og Denise og jeg kunne ikke gøre andet end at grine af dem. Men da Jan endelig gik på toilettet tog jeg chancen med at snakke alene med Denise.
"Jeg ved at dette er meget kikset at spørge om, men må jeg få dit nummer?" sagde jeg og kunne mærke hvordan hele min krop bare sank til jorden. Jeg kunne mærke hvordan mine håndflader blev svedige og min puls steg.
"Øh, ja det må du vel godt," svarede hun. "Men hvornår er det lige at du skal konfirmeres?"
Hun begyndte at skraldgrine mens jeg sad en smule forvirret.
"Undskyld," sagde hun mens hun prøvede at få vejret igen. "Men..."
"Jeg ved det," svarede jeg og rejste mig op. "Jeg er lav. Jeg går nu."
"Ej stop," sagde hun og tog min telefon ud af min lomme. Hun indkodede sit eget nummer og gav mig den så tilbage. "Her."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar