Da jeg ankom til skadestuen var den overraskende tom, så jeg kom til med det samme. Jeg havde brækket min langefinger så jeg fik en skinne på samt nogle smertestillende, som jeg ikke tog. Da jeg sad i min bil, vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle foretage mig. Det var sen eftermiddag om søndagen og jeg gruede inderligt for at tage hjem. Jeg valgte at tage ned på Plænen hvor der altid sad mennesker, men da jeg kom, var der kun en lille gruppe mennesker. Jeg fik hurtigt øje på nogle genkendelige ansigter - Helena, Mia og Melanie, og vidste ikke helt om jeg havde lyst til at gå derhen. Men Mia havde allerede set mig, og Melanie viftede mig hen imod dem, så jeg følte ikke at jeg havde et valg og jeg havde mere lyst til at sidde med dem, end at være hos min far.
"Hvad er der sket med din finger?" spurgte Melanie da hun så min hånd og kiggede helt bekymret på mig.
"Ikke noget," svarede jeg. "Et mindre uheld."
Helena kiggede ikke på mig, men snakkede meget lukket sammen med Mia. De kiggede et par gange op og hen imod Melanie og jeg, som nød hver sin smøg nogle meter fra dem, men de kiggede hurtigt på hinanden igen. Der var nogle drenge som jeg kunne genkende fra min klasse, men da det var ved at blive sent aften, og mere sne begyndte at falde begyndte vi alle at rejse os fra de stole folk havde slået ud, og drage videre. Jeg sagde farvel til Melanie og gik hen til min bil. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle køre hen, og mit hjerte bankede ved tanken om at tage hjem til min far. Men turen måtte gå tilbage til huset i Skejby.
Inden jeg gik indenfor sniffede jeg en bane og røg en smøg på vej derind. Jeg så heldigvis ikke min fars bil i indkørslen, så jeg vidste at han ikke var kommet hjem endnu. Min mor og Mark sad inde i stuen og så en meget mærkelig sitcom fra England. Jeg valgte at se med, og vi hyggede os i en time, inden at min mor smed os ned på gangen, for at hun kunne sove. Jeg tænkte over, hvor lang tid siden det var, at jeg havde set hende uden et glas rødvin ved hendes hånd.
Mark og jeg gik ind på hans værelse hvor vi spillede nogle spil sammen, som Mario Kart og GTA. Jeg fik lov til at hive min madras fra min seng, ind på hans værelse, så jeg ikke skulle sove alene, hvilket lettede mit hjerte meget. Han spurgte ikke ind til hvornår at jeg ville melde ham eller noget andet, hvilket jeg nød. Det var mærkeligt at kunne snakke nogenlunde sammen med ham, men det var en fantastisk følelse, især efter at jeg ikke havde Jace mere.
Mark faldt hurtigt i søvn og jeg lå i mine egne tanker. Jeg kunne høre regnen ramme ruden og jeg kiggede ud af vinduet. Månen var stor og lyste ned på vores indkørsel. Men i det jeg kiggede derud så jeg min fars bil holde op. Jeg rullede hurtigt gardinerne for og skyndte mig ned under min dyne og pakkede mig selv godt ind. Jeg kunne mærke at jeg begyndte at svede og kunne næsten høre mit hjerte banke i mit bryst. Min vejrtrækning var ujævn og mine ben rystede. Jeg hørte hovedøren blive åbnet og meget hurtig lukket igen. Jeg hørte de fodtrin som fik mig til at stoppe med at trække vejret. De gik forbi Marks værelse og jeg kunne høre døren til mit værelse blive åbnet. Der kom et meget stort suk og fodtrinnene gik hurtig væk fra gangen hvor jeg var.
Jeg sov derefter men vågnede af de mindste lyde der kom udenfor, men jeg sov nogenlunde hele natten. Der skete ikke noget og det lettede mit hjerte. Jeg vågnede da Marks vækkeur ringede klokken seks. Vi røg en morgensmøg sammen, men uden at sige noget. Vi forvekslede blikke og sendte hinanden et akavet smil, men det var det. Mark gik i bad og jeg gik ind på mit værelse for at finde noget tøj. Jeg havde ikke bestemt mig for, om jeg ville tage hen til Henrik eller om jeg ville tage i skole.
Da Mark kom ud fra badeværelset hoppede jeg derind og tog et langt, varmt bad. Jeg nød vandet der gled ned over min nøgne krop. Jeg vaskede mit sorte hår og skyllede mig, hvorefter jeg gik ud med kun et håndklæde omkring mig. Da jeg åbnede døren kunne jeg høre at nogen tog fat i håndtaget. Døren blev skubbet ind og inden jeg kunne gøre noget havde min far skubbet mig ned på badeværelsegulvet. Han låste døren og jeg kunne ikke nå at tænke mig om før at han havde hevet fat i mig og tvunget mig ind i brusekabinen igen. Han tændte vandet og hev håndklædet af mig. Mit ansigt blev mast op ad væggen og jeg græd, men man kunne ikke se eller høre det for vandet. Jeg turde ikke gøre noget, eller sige noget. Jeg kunne lugte spiritus ud af min fars ånde. Jeg prøvede hele tiden at vride mig væk, men jeg gav op til sidst. Jeg prøvede at slappe af, mens jeg kunne høre mig selv hulke ukontrollerende. Jeg følte at det blev ved i en evighed, men da han så stoppede, skubbede han mig hårdt så mit hoved ramte væggen. Jeg lå nøgen i badet og kunne føle smerte ved min røv og ved min finger som også havde ramt væggen. Jeg lå der i mange minutter før jeg prøvede rejste mig op, men mislykkedes. Jeg kunne høre en bil køre ud af indkørslen og jeg råbte efter Mark i en meget lys og ynkelig stemme. Mark kom farende ind og hjalp mig med det samme op. Mine ben skælvede og jeg faldt. Han tog et håndklæde rundt om mig og bar mig ind i hans seng.
"Jeg ringer 112," sagde han.
"Nej. Lad være."
"Det er sgu for din egen skyld! Se på dig selv."
"Lad være med at ring. For guds skyld, lad være."
Jeg kunne mærke mine tårer tvinge sig selv ud af mine øjne. Jeg lagde mig tilbage og prøvede at slappe af, men det gjorde så ondt. Smerten var ulidelig.
"Hvad vil du så?" spurgte han.
"Jeg ved det ikke endnu."
"Du kan ikke lade ham blive ved."
"Nej, men jeg kan heller ikke snakke med nogen om det. Ikke lige nu. Jeg skal nok finde ud af noget, men lige nu kører han spritstiv rundt i Århus."
"Hans ånde stank af... ej, jeg kan ikke tænke på det. Det er så modbydeligt. Så umenneskeligt. Så fandens klamt."
"Så prøv at vær' i mit sted."
"Hvad mener du?"
"Jeg kan ikke engang sige til nogen hvad det er der sker, uden at det gør ondt i mig."
"Men hvad så nu?"
"Jeg skal bare ud. Kan du køre mig hen til Henrik?"
"Selvfølgelig."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar