Vi alle kiggede på hinanden."Han søgte bare på de gule sider," beroligede Danny. "Tag det roligt Jace.""Jeg tager det skam helt roligt."Men indeni var jeg ved at eksplodere. Jeg var sikker på, at Helena havde skrevet mere til ha, end hvad hun fortalte mig. Men jeg ville ikke spørge ind til det. Jeg følte endnu engang, at der var al for meget drama i mit liv, men jeg kunne jo ikke stoppe det. Danny og jeg overvejede at gå ind til vores far og Mark, og spørge hvad vi skulle gøre. Men Danny var meget imod det. Vores far ville nok give ham skylden, selvom at han slet ikke var indblandet i det på nogen måde. Men alt hvad vores far kunne beskylde ham for, ville han gøre. Agnete var til fest, så hendes gode råd, kunne jeg heller ikke få. Jeg overvejede kraftigt at ringe til hende, men ville ikke ødelægge hendes aften endnu engang, pga. mine dumheder. Jeg måtte simpelthen bare tage konsekvensen for mine handlinger.Mia havde sat sig ved siden af Helena, og prøvede at finde en måde at trøste hende på. Helena var gået helt i spåner, da hun troede at Phillip ville gøre mig ondt, hvor jeg var bange for hvad han ville gøre ved hende. Jeg var ikke særlig bange for hvad der ville ske for mig."Hvad vil han gøre?" spurgte Mia, og kiggede hen imod Danny og mig, som stod henne ved døren. Danny havde sat sig med ryggen lænet mod væggen, ved siden af døren, og kiggede på hende, med store øjne. Derefter kiggede han op på mig, og rejste sig så op. Han gik ud af døren, så hurtigt at vi ikke kunne spørge hvad han skulle."Jeg ved det ikke," svarede Helena, og tørrede øjnene. "Jeg ved ikke hvad han kunne finde på. Han er voldelig. Har han altid været. Men... jeg ved det virkelig ikke.""Hvad skrev du præcist til ham?" spurgte jeg, og hun kiggede med hendes glansfulde øjne, på mig. Tårerne løb ned ad hendes kinder. Hun rejste sig fra sengen, og gik hen imod mig. Hun gav mig hendes mobil, hvor der var en besked.
Nej. Jeg kan ikke komme. Jeg vil ikkekomme. Du kan komme til Århus, jeg blivernødt til at snakke med dig. Vi kan ikke bliveved med det her.
Jeg så også beskeden han havde sendt tilbage, og der stod ikke andet end min adresse og det Helena havde sagt. Der var intet der hentydede til, om han var alene, eller sammen med nogen. Der var intet der hentydede til, hvad han ville gøre, når han nu ankom.Danny kom brasende ind på værelset."Bed ham om at møde dig nede ved banegården," sagde han, og kastede Helenas sko ned ved siden af hende. "Mark tager med. Så du skal ikke være bange. Hvis der er noget han er imod, er det fyre der slår på tøser. Men der er mere sikkert der, end her, da der er flere mennesker, hvis der nu skulle ske noget. Vi andre tager også med, hvis nu der er mange flere. For de leder helt sikkert efter Jace, så du bliver ude i bilen." Han kiggede på mig."Nej. Nej," udbrød jeg. "Jeg kan sguda ikke bare sidde i bilen!""Jo," svarede Danny koldt. "Det er enten der, eller herhjemme. Op til dig."Jeg sukkede, og Mia gav Danny et kys i det Mark trådte ind på værelset sammen med to af hans meget pumpede venner. Han nikkede til Danny men sagde ingenting.Vi alle gik ud til bilerne. Jeg skulle sidde bagved sammen med Mia og Helena sad på forsædet. Mark og hans venner kørte i en anden bil. Phillip havde godkendt at ses på banegården, af en eller anden mærkelig grund. Men det gjorde Danny helt vild. Han var åbenbart klar på noget drama i hans liv, selvom at det ikke havde noget at gøre med ham.
Jeg sad i bilen helt alene, mens de andre gik ind. Selv Mia fik lov til at gå derind. Jeg følte mig alene, sjovt nok, da jeg var alene. Men jeg var på en måde også bange for, at nogen så mig på banegården. Det begyndte at regne mens jeg sad derinde, og jeg var i det sekund glad for, at man måtte ryge i denne bil. Så jeg tændte den ene cigaret efter den anden, eftersom at jeg var mere end nervøs. Jeg håbede at Dannys plan virkede, og jeg forsikrede mig selv, at Helena ikke var i fare derinde. Bildøren blev åbnet. Først steg Mia og Danny ind på forsædet, og jeg så Helena komme ind på bagsædet ved siden af mig. Hun gav mig et kram, men jeg kunne se at hun havde grædt. Vi kørte hjemad, i stilhed. Der var ingen der ville fortælle mig hvad der var sket, så jeg ventede til at jeg var alene sammen med Helena, så hun kunne fortælle mig det. Det var meget irriterende at være den eneste, der ikke vidste hvad der ville ske.Imens vi kørte hjemad, fik jeg en SMS. Fra Danny.
Ikke sig dette til Helena. Men det er ikke slut. Fyren er ikke færdig med dig. Han havde en fucking pistol i baglommen, så vær' glad for at du ikke var med derinde. Mark så den, selvom at han skjulte den med sin skjorte.
Jeg stirrede på SMSen som om at jeg havde set et spøgelse. Jeg følte mig på ingen måde i bedre humør. Jeg troede at dette trekantsdrama var slut. Helena og jeg skulle i det mindste ikke skjule os for nogen mere, men jeg skulle frygte mit liv? Havde han virkelig tænkt sig at dræbe mig? For en pige? Helena var ikke bare en pige, men alligevel.Da vi kom hjem, gik Danny ind på sit værelse med Mia, og Helena på toilettet. Så jeg gik alene ind på mit værelse, men lige da jeg trådte ind, kunne jeg mærke noget koldt metal på min hals, og en stærk lugt af alkohol. Døren blev lukket bag mig, og låst. Jeg så at mine gardiner var lukket for. "Vend dig om."Jeg vendte mig om. Det eneste jeg kunne se, var en pistol, og forenden af den stod Phillip med et skævt smil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar