Bag facaden - del 13.

Der blev ikke snakket mere om bogen, som jeg heldigvis fik med hjem. Jeg sad hos Henrik i et par timer, bare for hyggens skyld. Der var ikke det store i det. Vi bestilte en pizza til aftensmad og drak alt for  mange øl. Mia skrev flere gange hvornår jeg kom hjem til hende og til sidst slukkede jeg mobilen. Jeg nød ikke at vide hvad klokken var. Henrik tog dog øllene væk efter at vi havde delt omkring en kasse, da jeg også skulle hjem på et tidspunkt. Jeg kom desværre i tanke om at jeg ikke havde noget rent tøj til dagen efter, så jeg måtte hente det inden at jeg tog hjem til Mia. Jeg prøvede at trække den hos Henrik så lang tid som muligt. Jeg kunne ikke spørge om han ville hente det for mig, da han helt sikkert ville mistænke noget, især efter at jeg havde benægtet alt der stod i Jace's dagbog. 

Jeg var ikke meget fuld da jeg satte mig i bilen, men jeg kunne godt mærke at jeg heller ikke var helt ædru. Jeg tændte min mobil og så at klokken var tre om morgenen. Der var 9 ulæste beskeder fra Mia. Jeg gad ikke læse dem alle sammen, så tog bare den sidste. Den sagde at hun var skuffet og sur over at jeg ikke svarede, og om jeg ville skrive når jeg så  beskeden så hun vidste at jeg var okay. Jeg begyndte at skrive at tiden var løbet af med Henrik og jeg, og at jeg bare lige skulle hjem og hente nogle ting til i morgen. Hun sov åbenbart ikke da jeg fik svar, kort efter at jeg havde sendt den. 

Da jeg kørte kunne jeg mærke hvordan mit hjerte bankede hurtigere end nogensinde. Jeg havde ikke lyst til at gå indenfor, især ikke om natten. Jeg ville dog vække Mark eller min mor med vilje, så jeg ikke var alene. Men da jeg kørte op i indkørslen var der ingen biler. Det betød at min far også var væk, så jeg åndede lettet op. Jeg gik indenfor og glemte at lukke døren. Jeg gik med det samme ind på mit værelse, lod også den dør stå åben. Jeg fandt en pose jeg kunne putte tingene ned i ved siden af skabet. Jeg var med ryggen til døren, men jeg var ikke bange. Der var ikke nogen hjemme. Jeg tændte en smøg mens jeg prøvede at finde noget rent tøj. Men der var intet, så jeg gik ud i bryggerset hvor vaskemaskinen stod. Der var en kurv fuld af rent tøj. Jeg kiggede ned i den, og fandt en nyvasket tshirt, samt bukser, underbukser og en stor trøje. Jeg tog det hele med ind på mit værelse hvor jeg lagde det i posen. Derefter begyndte jeg at kigge rundt for at finde noget andet jeg kunne tage med, men kunne se at der ikke var meget jeg kunne tage med. Jeg gik hen til kommoden for at se om jeg havde nogle stoffer liggende, og fandt et par små poser med kokain og en stor pose med skunk. Jeg vendte mig tilbage til skabet for igen at lede efter noget tøj. Jeg ville prøve at samle så meget jeg kunne, så jeg ikke blev nødt til at vende tilbage i den nærmeste fremtid. Jeg var dog heldig at jeg havde et skab til mine bøger på skolen så jeg ikke skulle slæbe dem med.

Mens jeg sad på knæ foran skabet kunne jeg høre hoveddøren smække. Jeg tænkte ikke rigtig over det, før at jeg hørte de velkendte fodtrin komme hen imod min dør. Jeg sprang op og vendte mig hurtigt rundt. Men der var han, allerede inde på mit værelse. Han tog en nøgle frem, som han havde konfiskeret fra os alle da vi var mindre, da vi ikke måtte låse døren. Han stak den i nøglehullet og drejede den rundt. Jeg kunne ikke trække vejret optimalt. Men jeg prøvede inderligt at kontrollere min vejrtrækning så jeg kunne fokusere. Jeg havde aldrig været i denne situation før. Jeg havde altid været i en dyb søvn, når han havde vækket mig. Jeg så dette som en positiv ting, at jeg var vågen og på mine ben. 

"Vi to skal snakke sammen," sagde han og smilede. Han begyndte at gå hen imod mig, men jeg prøvede at undvige ham. Jeg vendte aldrig ryggen til ham. Det føltes som en fangeleg, og jeg ville gøre alt for ikke at blive taget. På et tidspunkt stod jeg oppe på min seng, hvor han stod nede ved fodenden. 

"Jeg vil kun snakke med dig," sagde han og prøvede at gå rundt om sengen, men jeg hoppede ned på den anden side.

"Hvis du gerne vil snakke, så snak i stedet for at prøve at fange mig," svarede jeg spydigt. 

Han begyndte at smile og lige pludselig sprang han over sengen og drev mig op i en krog. Jeg vendte dog ikke ryggen til ham, men han var tæt på mig. Så tæt at jeg kunne lugte hans klamme ånde af cigar og gammel dansk. Jeg ramte væggen med min ryg og han lænede sig over mig, støttede sin store krop med sine hænder på væggen, lige ved siden af mit hoved. 

Han tog mine arme og vred dem rundt så jeg vendte med ryggen til ham. Han skubbede min kind i væggen og jeg kunne nu kun se ham ud af øjenkrogen. Han fik mine hænder op på min nakke, og holdt dem kun med sin ene hånd. Jeg kunne mærke hans ånde på min kind, og han trykkede mig hårdere imod væggen. 

"Det her er straffen for at have fortalt Mark noget som helst," hviskede han i mit øre. 

Jeg kunne mærke tårene trille ned ad mine kinder. Jeg prøvede at vride mig fri fra hans greb, men han var for stærk. 

"Jeg har ikke fortalt Mark noget," græd jeg. "Han hørte det selv."

"Og det skal jeg tro på?" hviskede han. Han slap mine hænder men hev fat i min nakke. Derefter smed han mit ansigt ind i væggen, og jeg væltede bagover og landede på ryggen. Jeg prøvede at lede efter min mobil, som jeg fandt ud af jeg havde glemt i bilen. Jeg prøvede at kravle væk på gulvet, men endnu engang tog han mig i nakken og hev mig op. Han smed mig ned på sengen. Jeg prøvede at trille ud, men det var som om at hele min krop var lammet fra slaget jeg havde fået i hovedet. 

"Stop," hviskede jeg hæst, men kunne næsten ikke høre mine egne ord. 

Han satte sig på min røv, som stadig var øm. Jeg bed mig selv i læben og lukkede mine øjne. Jeg følte mig magtesløs. Han rejste sig dog op og vendte mig på ryggen, hvor han så gav mig en mavepumper. Jeg mistede al luft i mine lunger og prøvede ihærdigt at få min vejrtrækning stabiliseret. Han begyndte at knappe mine bukser op. Jeg prøvede at skubbe ham væk med mine resterende kræfter, men han skubbede mine hænder væk, som var de luft. Jeg bad ham om at stoppe, men han hørte mig ikke. 

Jeg lukkede mine øjne mens jeg græd. Jeg prøvede at glemme nutiden, tænke på fortiden hvor alt var godt. Inden overgrebende startede. Men mine tanker kunne ikke forsvinde fra hvad der skete. De blev ved med at vise min fars ansigt.

Jeg hørte en bil køre op ad indkørslen. Min far rejste sig hurtigt op og ledte efter nøglen i hans egne bukser. Jeg vred mig i smerte og prøvede at komme ned fra sengen. Jeg nåede ikke at støtte af med mine hænder da jeg faldt ned fra sengen, og jeg prøvede ihærdigt at rejse mig op, men jeg havde så ondt i hele min krop, at jeg ikke kunne. Jeg hørte at døren blev låst op og de fodtrin der fik mit hjerte til at hamre, gik væk fra mit værelse. Jeg kom op på mine knæ og trak vejret dybt ned i maven. Jeg kunne ikke se klart ud af mine øjne. Jeg sad i flere minutter på mine knæ for at samle kræfter. Jeg begyndte langsomt at rejse mig op og kunne mærke hvordan mine ben skælvede. Jeg gik langsomt ud på gangen med posen i hånden. Gangen var mørk og jeg følte at jeg gik flere kilometer. 

Da jeg kom ud i indkørslen så jeg at det var min mors bil der var kørt ind. Jeg satte mig ind i min egen bil. og kørte ud af indkørslen og begyndte min tur til Randers. Jeg holdt dog ind ved en rasteplads og sniffede en bane. Jeg havde brug for forlade min krop i et stykke tid, og kokainen var som smertestillende for mig. Jeg kunne mærke energien komme til min krop. Jeg tændte derefter en smøg og kørte videre. Jeg ankom hos Mia ved fem tiden, og overvejede kraftigt at sove i bilen så jeg ikke vækkede hende. Men min krop var så øm at jeg ikke ville få noget søvn, så jeg valgte at gå indenfor. Jeg tog posen i hånden og steg ud af bilen og gik hen imod Mias dør. Jeg hev fat i døren som heldigvis ikke var låst og gik indenfor. Mia lå og sov tungt, og kokainrusen gjorde at jeg følte mig frisk. Jeg valgte derfor at gå i bad, prøve at vaske den ulækre følelse af min fars berøringer væk fra min krop. Mens vandet gled ned over min krop, følte jeg en ro i mig. Jeg tog vand ind i munden, kun for at spytte det ud igen. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg stod under det varme vand, men jeg ønskede ikke at forlade det. Men til sidst blev jeg nødt til at vaske mit hår og min krop. Så gik jeg ud, tog håndklædet jeg havde brugt før, og tørrede mig. Jeg tog de rene underbukser på som jeg havde haft med hjemme fra og gik ud fra badeværelset. Jeg begyndte derefter at lægge en bane op ved spisebordet, da jeg følte at rusen var ved at forsvinde. Derefter begyndte jeg at lave noget kaffe og tændte en smøg mens jeg læse i en af vores skolebøger for at forberede mig en smule til dagen. Jeg kunne dog ikke koncentrere mig om ordene da jeg følte mig fuld af energi. Da klokken blev syv, vækkede jeg Mia som var meget overrasket over at se mig. Jeg kyssede hende på munden, og gav hende en kop kaffe inden at jeg smuttede hen til spisebordet igen.

"Hvornår kom du?" spurgte hun og sippede lidt af den varme kaffe. "Jeg hørte dig slet ikke."

"Ved femtiden tror jeg," svarede jeg smilende. "Jeg var lidt overrasket over at du slet ikke vågnede. Jeg synes sgu at jeg larmede en hel del."

"Jeg sover tungt," grinte hun. Hun rejste sig op fra sengen. "Jeg går lige i bad."

Jeg tændte for radioen hvor der var nyheder, og lyttede. Der var ikke noget virkeligt interessant, men jeg elskede at følge med i hvad der skete rundt omkring i Danmark. Det slog mig dog dybt når de snakkede om incestofre som nærmest hobede sig op i nyhederne for tiden. Flere og flere kom ud, og jeg skammede mig inderligt. Jeg skulle også bare tage mig sammen, men det var lettere sagt end gjort. Mark troede nok at jeg var dum i hovedet, men det var ikke ham der gik igennem det hele. Men jeg var ikke kun bange for min far, men også om nogen overhovedet ville tro på mig. Jeg var bange for, at når han havde sonet sin straf, at han ville komme efter mig. Der var så mange ting der spillede ind. Ting som ingen nogensinde ville kunne forstå. Det var i hvert fald min tanke.