Vi sad i rimelig lang tid og stirrede på hinanden. Hun kiggede på mig nede fra gulvet af. Jeg følte at min krop løb væk og det var nok også det jeg havde mest lyst til. Men hun sad i vejen for døren. Det hele var meget akavet. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle stille op med mig selv. For at være ærlig havde jeg intet imod at lave noget med hende. Jeg kunne slå følelserne af i den tid det nu varede. Men jeg vidste udmærket godt hvorfor at dette skete. Jeg vidste udmærket godt hvorfor at hun kyssede mig.
"Undskyld..." sagde hun og rejste sig op. Tårerne løb ned ad hendes kinder og jeg kunne ikke lade være med at have ondt af hende. Vreden fra min krop var væk. I hvert fald lige nu. Hun begyndte at rejse sig op og gå, men jeg sprang nærmest op og spærrede døren for hende. Hun kiggede overrasket på mig. Jeg tog hende ind til mig og hun begyndte med det samme at græde. Vi stod der i lang tid hvor hun bare græd i mine arme. I dette øjeblik følte jeg mig som en sten. Som en robot. Jeg følte ikke noget. Jeg var ikke ked af det på hendes eller mine egne vegne.
Hun bakkede lidt ud, og satte sig på min seng. Jeg gik hen og tog en cigaretten fra mit natbord, og lænede mig derefter op ad døren. Jeg tændte den og tog tre hurtige hiv. Jeg begyndte at slappe af, men Helena så ud som om hun var helt rundt på gulvet. Hendes øjne kørte rundt.
Jeg gik hen til hende i sengen, lagde mig ned og inviterede hende til at ligge ved mig. Det gjorde hun efter lidt tøven. Der skete ingenting. Jeg kunne sagtens have fundet på det, men det var ikke tiden til det. Jeg begyndte at have ondt af hende, men også kun lige.
Jeg vågnede op med et sæt. Jeg kiggede på mit ur. 5:02. Helena sov ved siden af mig og jeg kunne ikke nænne at vække hende. Jeg tog mit kokainrus og gik ind på Jaces værelse. Jeg havde haft en drøm om ham. Drømmen hvor han forsvandt. Hans lig der dukkede op flere gange i mit hoved, skræmte mig mere end jeg troede det ville. Jeg satte mig på hans seng og kiggede rundt. Der stod billeder af os som barn. Af ham og Helena. Ham og Agnete. Vores klassebillede. Jeg havde lyst til at skrige. Jeg havde så mange følelser indeni som jeg ikke vidste hvordan jeg fik ud. Men jeg forlod hans værelse igen. Jeg blev nødt til at gøre det som fik mig til at glemme alt, udover stofferne. Sex.
Jeg hentede min telefon fra værelset og gik ud i bilen. Jeg ville køre hen til Mia, men hun tog ikke telefonen. Jeg vidste ikke om jeg skulle køre hjem til hende eller tage den dårlige udvej. En udvej som ingen ville tilgive mig for. Men jeg var så frustreret at det var det eneste jeg kunne gøre. Jeg tænkte ikke. Jeg lyttede kun efter min lyst og ikke min forstand. Jeg kørte 150 på motorvejen mod Horsens. Jeg tog afkørsel 54 og kørte ad nogle små veje indtil jeg så det lille hus. Den havde en indkørsel lavet af grus. Der holdt to biler i indkørslen - en hvid Yaris og en sort BMW. Deres postkasse var rusten og sad på en mørk pæl. Der var lys inde i stuen hvor fjernsynet kørte. Jeg kunne se hende i sofaen, sniffe en bane. Der var ikke andre i stuen, så jeg gik op mod vinduet og bankede på. Hun kiggede ud i chok, og så ikke mere rolig ud da hun så at det var mig. Hun pegede hen imod hoveddøren og jeg gik derhen. Jeg nåede ikke derhen før hun kom ud i badekåbe og sandaler. Hun hev mig ud fra deres grund og hen til nabohuset som stod tomt. Der var i hvert fald et "til salg" skilt udenfor.
"Hvad fanden laver du her Danny?" råbte hun.
"Undskyld, men..."
Jeg nåede ikke at snakke ud før hun kyssede mig. Derefter gav hun mig en lussing og kyssede mig igen.
"Kan du bestemme dig?" spurgte jeg.
"Sidst jeg så dig bad du mig at skride fordi at jeg var lidt ond overfor din brors kæreste. Nu er du foran mit hus. Hvad laver du her?"
Jeg tog mine hænder på hendes hofter og kyssede hende blidt på halsen og hviskede: "hvorfor tror du?"
Hun skubbede mig væk, hvilket på ingen måde lignede hende.
"Stop. Det der gider jeg ikke."
"Hvorfor ikke? Før i tiden ville jeg, men jeg kan ikke gøre det her imod Jace. Ikke mere."
"Jeg tror nu at han er rimelig ligeglad," svarede jeg koldt.
"Er i uvenner?"
"Hvis man kan være uvenner med de døde, så ja."
"Hvad?"
"Jace begik selvmord for halvanden uge siden."
"Vi går ind."
Vi gik indenfor men skulle liste op på hendes værelse da hendes forældre sov. Hendes værelse var helt hvidt med ingenting på væggene. Der stod flyttekasser over det hele. Det eneste der var, var en dobbeltseng med to dyner og alt for mange puder. Jeg begyndte at fortælle hende om Jaces død. Hun var helt chokeret. Hun fortalte at hun aldrig havde troet at han ville gøre det, især ikke efter at han havde fået Helena tilbage. Det var helt surrealistisk at se hende igen. Hun var ikke sur på mig, og hvis hun var, viste hun det i hvert fald ikke.
"Hvordan har du det Danny?" spurgte hun. Jeg gad dog ikke snakke. Det havde jeg aldrig været fan af. Det eneste jeg havde søgt ved dette besøg var sex. Intet mere og intet mindre. Men det virkede ikke som om at hun var frisk, hvilket irriterede mig en del.
"Jeg bliver nødt til at gå," svarede jeg og gik ud af døren. Hun fulgte ikke efter mig. Jeg satte mig ind i bilen og kørte. Jeg fik en sms fra et nummer jeg ikke kendte.
Godt at se dig igen, Danny. Jeg er ked af at jeg ikke virkede mere interesseret, men jeg har en kæreste nu. En kæreste jeg ønsker at være tro.
Janine. xo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar