Hun begyndte at grine højlydt. "Jeg driller dig. Ikke vær' så seriøs, Jace.""Du elsker at sige mit navn, hva?"Hun blev tavs. Hun havde et lille smil på sine læber, som hun nok prøvede at skjule, men jeg kunne se det. Det var som om, at hun var meget let at læse for mig, men alligevel ikke. Jeg kunne ikke se, eller forstå, hvorfor at jeg sad i hendes seng klokken lort om natten, få timer efter, at hun havde fundet ud af, at jeg ikke var, men levede. Hvis jeg var hende, ville jeg være mere end sur, mere end rasende. Men hun tog det stille og roligt. Hun rejste sig op fra sengen, og trak ned i sine shorts. Hun tog min hånd, og prøvede at hive mig op fra sengen men hun kiggede mig ikke ind i øjnene."Ryge."
Det var det eneste hun sagde. Da jeg stod op, tog hun sin venstre og højre hånd ned i hver af mine bukselommer. Jeg gemte altid mine smøger i inderlommen af min jakke, men det vidste hun jo ikke. Men efter at hun skuffende kiggede på mig, hev jeg dem frem. Hun tog dem ud af min hånd, og listede nedenunder med mig i hælene. Vi gik udenfor, og over på en lille sti skråt overfor hendes hus. Jeg forstod ikke, at hun ikke frøs med så lidt tøj på. Vi gik et lille stykke tid, og hun kiggede et par gange op på mig, smilede genert, og kiggede så fremad igen. Jeg forstod hende ikke, og det irriterede mig!Efter lidt tid, så jeg en legeplads med en bænk, et par gynger og en rutsjebane forude. Vi satte os på bænken, og jeg så, at hun var ved at tage en af de fem joints jeg havde gemt i cigaretpakken. Jeg tog den hurtigt fra hende, og tog en af de rigtige cigaretter frem, og gav hende. "Jeg gætter på, at du ikke..." begyndte jeg, men hun afbrød mig hurtigt."At jeg ikke ryger hash? Jeg er ikke en artig lille pige mere, Jace."Det skide navn. Hun skulle sige det, i næsten hver eneste sætning. Det var på en måde sødt, men jeg forstod det ikke, og jeg hadede alt, jeg ikke forstod.Jeg satte jointen i min mund og tændte den. Indåndede ikke første hiv, men tog derefter et godt hiv, så jeg nærmest kunne mærke mit hoved snurre rundt. Jeg havde nok mixet den lidt stærkere end jeg selv kunne klare. Hun tog den fra mig, og tog også et hiv. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere.
Vi kom tilbage til hendes værelse, hvor vi satte os endnu engang ned i hendes seng. Vi sad i hver vores ende, og kiggede på hinanden. Der var stilhed, men Helena begyndte stille at grine. Det var ikke højt men nok til at man kunne tyde, at hun var skæv. Hun begyndte at kravle hen imod mig, på en meget sexet måde, og bevægede sine hofter langsomt frem og tilbage. Hendes mund var kun få centimeter fra min, og hun kiggede mig direkte ind i øjnene. Hun var der i flere sekunder, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke kigge væk, da hun stirrede mig ind i øjnene, og på en eller anden mærkelig måde ville jeg ikke. Jeg turde ikke kigge andre steder hen. Men jeg følte mig på en måde akavet tilpas. Jeg troede at den joint påvirkede hende en smule mere end den påvirkede mig. Tydede på, at hun slet ikke røg så meget som jeg."Du har lyst til at kysse mig," sagde hun. "Du har lyst til at holde om mig, tage på mig. Har jeg ret?"Jeg var stille. Sagde intet og bevægede mig eller heller ikke. Hun tog sine læber tættere på mig, så de kun lige rørte mine. Hun lagde sin ene hånd på mit bryst, men tog det hurtigt væk igen. Hun var nok ved at miste balancen."Dit hjerte banker hurtigt," sagde hun efter lidt, og satte sig ned, stadig tæt på mig. "Så jeg gætter på at det var et ja."Nu var det min tur, tænkte jeg. Jeg gik ligeså tæt på hende, som hun gjorde, og lod mine læber kun lige røre hendes. Hun smilede, og jeg trak mig hurtigt tilbage og begyndte at grine. Hun rejste sig op, og gik hen imod spejlet, og derefter satte hun sig på stolen ved hendes skrivebord. Hun kiggede ind i væggen, men sagde ingenting. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre eller sige, så jeg startede filmen, vi havde sat på pause. Jeg var bange for at gøre noget forkert."Selv da du var død," sagde Helena, "elskede jeg dig. Selvom at jeg ikke kendte dig, elskede jeg dig. Selvom at jeg troede at du ikke eksisterede, elskede jeg dig. Alle sagde, fortalte mig, at det var indbildning, at jeg var skør. Selv min kæreste, sagde at jeg var skør. Han fik mig dog til at glemme, at du kom sammen med Francesca. Indtil du døde. Jeg glemte dig, og gemte dig væk i min egen lille skuffe. Jeg skrev breve til dig, hver evig eneste dag, men du gad ikke give mig din adresse. Så jeg troede, at du ikke eksisterede. Jeg troede virkelig, at alt det der var sket, var indbildning. Men da Danny skrev, at du var død, gik jeg i spåner. Jeg var ikke mig selv. Det eneste der fik mig til at glemme dig, var... dumme ting. Og breve."Hun gik ned i en skuffe, og tog et bestemt brev, og kom så hen og satte sig i sengen, og gav mig brevet.
Jace - Hvorfor er dette sket? Var det meningen at vi ikke skulle møde hinanden? Var det meningen at du skulle forsvinde? Det var ikke din tid, og selvom at jeg ikke tror på Gud, så beder jeg til ham hver evig eneste dag, at dette ikke er sandt. At du er derude et sted. Jeg ved, at det er ondt af dig, at lyve. Især om døden, men jeg ved, at hvis det er, så er der en god grund. Jeg vil gerne være sammen med dig. Jeg vil ikke være sammen med Phillip, selvom at han gør mig glad. Han får mig til at glemme dig, men ikke helt. Jeg har dig hver dag i bagtankerne. Jeg er helt bange for at glemme dig, fordi at jeg tror at jeg vil svigte dig. Men det vil jeg ikke. Jeg vil aldrig glemme dig. Selvom at jeg aldrig har mødt dig, elsker jeg dig alligevel.Du er det bedste, der nogensinde er sket for mig. Du er det bedste der nogensinde er sket. Jeg kan slet ikke få dig ud af mit hoved, og jeg drømmer om dig hver nat. Det er nu 6 mdr. siden at du forlod denne verden, 6 mdr. siden, at jeg fik den uvirkelige SMS fra Danny. Men jeg tror stadig ikke på ham. Jeg tror på, at du er derude et sted. Jeg ved at vi to høre sammen. Jeg ved det bare! Vi kunne snakke om alt, og jeg smilede bag den beskidte computerskærm hver evig eneste gang du kom med en af dine dårlige jokes over chatten. Men jeg græd også bag skærmen, da du ændrede sin civilstand på Arto. Du kom sammen med hende. Hun var pæn syntes jeg dengang. Jeg var så fandens jaloux. Men du skrev altid til mig, brokkede dig over hende. Fortalte om jeres manglende sexliv. Jeg troede faktisk i starten af du bare var endnu en liderlig teenagedreng, men... der er bare noget der har naget mig. Gad du ikke have sex med hende, fordi at du var forelsket i mig? Denne tanke har strejfet mit hoved al for mange gange! Men jeg elsker dig Jace, hvor end du gemmer dig i denne verden, hvor end du befinder dig, død eller levende, jeg elsker dig. Selvom jeg aldrig har mødt dig, vil jeg aldrig nogensinde glemme dig. Helena.
Jeg kiggede op. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Der var så mange spørgsmål, men alligevel ikke. Jeg rejste mig op, og løftede hende op, og lænede hende ind på væggen. Og kyssede hende. Jeg havde ikke lyst til at stoppe, men Phillip kom ind ad døren. Jeg så hans øjne. Fulde af had.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar