Helena kørte Denise hjem og hun gav mig et varmt knus og bad mig om at ringe, hvis der var noget galt. Jeg sad stadig på bagsædet og prøvede at sove, men jeg kunne ikke slippe tankerne fra den sorte dagbog der lå derhjemme. Helena sagde ikke noget, men kørte os hjem til mig, hvilket jeg ikke helt forstod.
"Hvad skulle du i Århus?" spurgte jeg og så at vi allerede holdt i min indkørsel.
"Jeg skulle snakke med Agnete," svarede hun smilende.
"Siden hvornår snakker du med hende?" spurgte jeg undrende.
"Siden Jaces død, snakker jeg med hende dagligt."
Jeg stod ud af bilen og strakte mig, hvorefter jeg gik indenfor. Helena gik meget tæt bag mig. Da vi kom ind, tog vi vores sko af i bryggerset og fortsatte ud i køkkenet hvor jeg drak af hanen. Helena stod og stirrede på mig og jeg blev en smule bange for hende.
"Skulle du ikke snakke med Agnete?" spurgte jeg og tørrede vand væk fra min mund, med ærmet af min trøje.
"Hun er ikke hjemme."
Jeg stod i hvad virkede meget lang tid og stirrede på hende. Hun satte sig ned ved spisebordet og tændte en cigaret. Hun tog et par hiv og jeg gik ind på mit værelse. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere.
Jeg fandt hurtigt Jaces sorte dagbog frem, satte mig under min dyne og begyndte at læse i den fra start af. Han havde åbenbart startet den fra dagen han mødte Helena tilbage i August. Jeg begyndte at skimme den, men somme tider fandt jeg nogle stykker jeg skulle læse.
Klokken er 3 om morgenen. Jeg sidder ude i køkkenet, da Dannys skrig er ulideligt. Jeg tør ikke gå derind, selvom at jeg ved, at han vil stoppe hvis jeg gjorde. Jeg er en kylling. Jeg er en svans der ikke burde være til. Danny har ret, jeg kan ikke gøre noget selv. Det har varet over en time nu men han stopper ikke. Jeg høre hulkende skrig derinde fra. Et råb om hjælp bliver mumlet igennem hvad end han har i munden. Jeg kan ikke klare tanken. Jeg kan ikke klare, at jeg ikke tør gøre noget.
Jeg læste skimmede videre, men der stod en hel del om mig. Om nætterne. Jeg blev en smule sur og skuffet, nok nærmere skuffet. Jeg havde en vrede inde i mig. Men jeg læste videre, for der var noget der trykkede Jace og jeg ville finde ud af hvad det var.
Nætterne i fængslet kommer tilbage til mig. Dannys skrig minder mig om mine egne. Jeg vil så gerne hjælpe ham, men jeg kan ikke. Det hele kommer tilbage til mig. Smerten. Truslerne. Det hele. Jeg føler mig så ulækker, så ulidelig dum at sammenligne mine nætter med hans. Jeg kan slet ikke forholde mig til det. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg må købe noget vat som jeg kan proppe i ørene i morgen.
Efter det, stod der ikke mere om mig. Det handlede kun om Helena og deres 'fantastiske' forhold. Jeg var glemt. Det vat han havde købt for hans ører, havde åbenbart virket. Jeg skimmede videre, men det var stadig kun Helena det hele handlede om. Han var nærmest besat af hende. Han skrev hele tiden om hendes krop, hendes smil og hendes øjne. Hvordan at Janine på ingen måde kunne måle sig med hende. Jeg bladrede videre til dagen han havde dræbt sig selv. Jeg gruede lidt for at læse, men der stod kun 5 ord.
Jeg kan ikke mere. Farvel.
Jeg smed dynen væk fra mig og kastede bogen ind i væggen. Det hjalp mig ikke. Ikke udover at jeg nu vidste at han havde oplevet noget i fængslet som han sammenlignede med hvad der skete med mig. Jeg tændte en cigaret og sad og tænkte hvordan jeg kunne finde ud af, hvad der var sket med ham. Jeg tænkte på hvem han måske havde snakket med mest, og kom med det samme i tanke om Victor. Den eneste jeg vidste kendte ham, var Henrik. Jeg gik ud i køkkenet for at finde et æble at gnave i, og så at Helena stadig sad ved spisebordet. Hun læste i et modeblad mens hun holdt en cigaret i hånden.
"Ved du hvem Victor er?" spurgte jeg pludselig og hun kiggede overrasket på mig.
"Nej, burde jeg?"
"Nej. Det var nok før din tid så," svarede jeg og gik ind på mit værelse igen. Jeg kunne høre Helena skubbe stolen og hun gik hurtigt hen imod mig. Hun nåede op til mig inden jeg kom hen til døren ved mit værelse.
"Før min tid?" spurgte hun og gik med mig ind på mit værelse.
"Bare glem jeg spurgte."
"Det kan jeg jo ikke bare lige sådan."
"Men gør det alligevel."
"Har dette noget med Jace at gøre?"
"Nej, det har det ikke."
Hun satte sig ned på min seng mens jeg lukkede døren. Jeg lænede mig opad den og kiggede en smule irriteret og undrende på hende.
"Hvad laver du her?" spurgte jeg.
"Venter på Agnete."
"Kan du ikke gøre det et andet sted?"
"Jeg tog ikke Jace fra dig."
"Godt nok. Vil du gå nu?"
"Nej."
Jeg sukkede irriteret og gik ud i køkkenet igen, men Helena fulgte efter mig.
"Hvorfor kan du ikke lide mig?" spurgte hun og jeg knyttede mine næver.
"Hvorfor vil du have at jeg skal kunne lide dig?"
"Du er min kærestes..."
"Eks, Helena. Eks kærestes."
"Han er død, han slog ikke op."
"Så du vil være hans kæreste for evigt indtil at i mødes i himlen eller hvad?"
"Nej."
"Hvad vil du så?"
Der kom en akavet stilhed. Hun sagde ikke noget og jeg gik endnu engang hen imod mit værelse, men hun fulgte stadig efter mig. Jeg satte mig ned ved mit skrivebord og sniffede en bane. Helena stod ved døren og kiggede på mig.
"Du er det eneste minde jeg har om ham," sagde hun. Jeg hostede en gang og kiggede så på hende. Hun havde tårer i øjnene og gik hen og satte sig på min seng.
"Hvad?"
"Du er det eneste minde jeg har om Jace. Du ligner ham, men du er ham ikke," sagde hun og grinte. "Det er så fucked up. Jeg tror somme tider at du er ham."
"Men det er jeg ikke."
"Nej. Nej, det ved jeg udmærket godt. Inderst inde ved jeg det i hvert fald."
"Jeg forstår dig på ingen måder lige nu."
"Jeg vil ikke have at Jace er død," sagde hun. Jeg skulle til at sige noget, men hun begyndte at snakke videre med det samme.
"Jeg tror somme tider, at hvis bare at jeg er sammen med dig, vil jeg indse, at du ikke er ham."
Jeg lagde mit hoved på skrå og kiggede på hende. "Eh?"
"Det giver ikke mening vel?"
"Sagde du lige at du ville have sex med mig?"
"Ja."
Jeg begyndte at smågrine, men hun stirrede intenst på mig, med et meget seriøst ansigt.
"Hvis jeg knalder dig, lader du mig så være?"
"Det var dumt, stop. Jeg har aldrig sagde det."
"Helt seriøst, lader du mig være hvis jeg beviser overfor dig at jeg ikke er Jace? Er det hvad der skal til?"
"Det lyder så mærkeligt når du siger det."
"Det var dig selv der kom med idéen."
"Jeg ved det godt, men det får mig til at lyde så billig og ulækker. Jeg tror ikke engang at jeg vil kunne gennemføre det."
"Men det ville få dig til at fucke ud af mit liv?"
Hun nikkede.
"Okay."
Der var en akavet stilhed.
"Okay hvad?" sagde hun.
"Jeg vil meget gerne bevise overfor dig, at jeg ikke er min bror. At du så lader mig fuldstændig være, ville være en bonus."
"Vil du aldrig komme til at kunne lide mig?"
"Nej."
"Hvorfor?"
Jeg sad længe og tænkte over hvad jeg skulle svare. Men imens jeg gravede dybere ned i mine tanker, kunne jeg ikke finde ud af, hvorfor at jeg ikke kunne lide hende. Var det fordi at en pige, bedre kunne lide min bror end mig? Det var første gang at det var sket, og måske var det hvad der drev mig til vanvid. Min afdøde bror kunne stadig score en pige. Jeg rystede mit hoved fri for tanker.
"Jeg ved det ikke," svarede jeg ærligt.
"Du ved ikke hvorfor, du ikke kan lide mig?"
"Nej."
"Det er jo latterligt."
"Hey!" udbrød jeg. "Du har lige bedt mig om at knalde dig, så det kan gå op for dig, at din kæreste er død."
"Men vil du?"
"Vil hvad? Knalde dig?"
"Ja."
Jeg tænkte meget over det. På den ene side, ville jeg få sex og natten inden Jace begik selvmord, lød det til at være god sex. Men derimod, vidste jeg, at det ville blive meget akavet. Jeg blev nødt til at tænke med min øvre del i stedet for den der hang mellem mine ben, for en gangs skyld.
"Nej."
"Hvorfor ikke? Du knalder da ellers alt med en puls."
"Fordi at det ikke er på den måde, at du skal indse at han er væk for evigt. Jeg ved udmærket at det er svært, når der nærmest går en tro kopi af ham i din klasse, men jeg vil ikke hjælpe dig med at indse at han aldrig kommer tilbage. For at have sex med mig, vil ikke få dig til at indse at han er død. Det vil nok gøre ondt værre."
"Hvad skal jeg så gøre?"
"Tage hen til hans gravsted og snakke med ham, selvom at han ikke svarer dig."
"Det har du gjort?"
"Nej," løj jeg. "Men det ser ud til at virke på film.
"Så du har ikke lyst til at knalde mig?"
Jeg rejste mig op og mærkede om min telefon og pung var i mine lommer. Jeg gik hen imod min dør og kiggede på hende over min skulder.
"Jeg knalder jo alt med en puls, som du siger."
Jeg gik hen imod min bil og denne gang kunne jeg ikke høre hendes fodtrin gå efter mig. Jeg kørte hen imod Henrik og bankede på men til min store overraskelse var det Melanie der åbnede.
"Hej," sagde hun smilende. Hun stod, kun iført en stor sort T-shirt som tilhørte Henrik. Henrik kom hen imod i døren, og bad hende gå ind i stuen.
"Hvad så?" spurgte han.
"Har du Victors nummer?"
Han kiggede på mig med store runde øjne.
"Victor? Ham bøssen?"
"Ja."
"Hvad vil du med hans nummer?"
"Det er privat. Men har du det?"
"Ja, det ligger inde i stuen. Bliv her."
Han gik ind og kom hurtigt ud igen med et stykke papir. Jeg tog det, sagde farvel og gik så ned i bilen igen. Jeg kørte udenfor Århus og holdt på selv samme rasteplads hvor Jace blev fundet. Jeg rystede ved tanken, men skrev en SMS til Victor.
Hey Victor. Danny her, Jaces bror. Jeg har noget jeg bliver nødt til at spørge dig om. Kan jeg komme forbi?
Jeg begyndte at tænde den ene cigaret efter den anden mens jeg ventede på svar.
Ja, kan du godt.
Han sendte mig adressen i en anden besked, og jeg kørte med det samme den anden vej, syd for Århus. Jeg fandt hurtigt et villakvarter. Victor boede i et stort hvidt hus med en kælder, en stueetage og en første sal. Jeg bankede på den store brune dør, og Victor åbnede med et stort smil. Han lukkede mig ind, og vi gik ned i kælderen hvor der var et stort gråt værelse med en stor seng, to skriveborde med 3 computere på og en masse musikinstrumenter. Der hang plakater med diverse gamle metal bands på væggene samt et enkelt billede af en letpåklædt mand over hans seng.
"Hvad så?" spurgte han og satte sig i hans seng. Jeg stod stadig op og havde ikke nogen planer om at sætte mig ved siden af ham.
"Snakkede Jace nogensinde med dig om noget? Måske efter fængslet."
"Jeg har ikke set Jace før, før fængslet."
"Men har du snakket med ham?"
Han lod være med at svare i et stykke tid.
"Ja."
"Fortalte han dig noget? Måske om noget ubehageligt der var sket?"
"Han fortalte mig noget meget underligt, lige efter at Helenas eks kæreste havde skudt ham."
"Hvad? Det er jo ikke lang tid siden?"
"Nej. Men han fortalte mig, at han var blevet voldtaget af en fyr i fængslet og at Helenas eks kæreste havde fået hans ven til at gøre det, fordi at han ville såre ham. Han ønskede ikke at dræbe Jace, men han ville have ham til at lide, fordi at Helena ikke kunne komme over ham."
Jeg løb nærmest ud imod min bil og Victor kaldte på mig, men jeg lod være med at vende mig om. Jeg havde kun en ting i hovedet - jeg skulle besøge fængslet og have en snak med Phillip.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar