Jeg lå længe og kiggede ud i luften. Jeg havde ikke lysten til en cigaret eller en bane kokain, men jeg havde heller ikke lysten til at leve mens jeg stirrede ud i luften. Agnete trak vejret dybt ved siden af mig. Hun havde vendt ryggen til mig og lagt sig under dynen. Jeg satte mig ned på gulvet, på den anden side af sengen, end hvor Agnete lå. Jeg tænkte mere end jeg burde. Jeg kunne ikke mærke nogen rus mere. Jeg var bare mig selv. Kedelige, ligegyldige, usikre og selv kritiske mig.
Jeg begyndte at trænge efter nikotinen, og fandt en cigaret i mine bukser, som jeg havde lagt foran mig, da det var for varmt på værelset, til at have dem på. Jeg fandt en lighter i den anden lomme og tændte smøgen. Jeg tog en dyb indånding og kunne mærke røgen gå hele vejen ned i mine lunger. Jeg lukkede øjnene og nød hvordan trængen til nikotin blev mindre og så begyndte mine tanker at vandre.
Hvordan kan du leve, med en hemmelighed så stor? Den fylder dit liv, din hjerne, dine tanker og dine følelser. Du kan ikke gå, uden at tænke på det, og hvis du ikke tænker på det, er det fordi at du er påvirket. Du kan ikke have et normalt liv uden stoffer. Du gemmer dig i en mørk hule og kommer aldrig frem, selv når solen skinner på din krop. Du glinser af sved, men sveden er din glæde der damper væk fra din krop. Du tror at der er noget galt med dig og indser aldrig, at du ikke fortjener det. Du fortjener ikke hvad der sker med dig, men du er så optaget af at gemme dig bag facaden. Dit ansigt viser ingen smerte men du lider. Du lider mere end du selv vil indse. En dag vil du forsvinde, og ingen vil vide hvad det var der drev dig så langt ud. Hvad er du bange for? At ingen vil tro dig? Du har beviser, du har venner der står bag dig. Hvad er du bange for?
Jeg sad længe og tænkte. Jeg røg den ene cigaret efter den anden og kunne mærke at min krop begyndte at ryste. I mine tanker, havde jeg ikke kunne føle trangen til kokainen. Manglen på stoffet. Jeg prøvede at finde noget i nærheden af hvor jeg sad, da jeg var for doven og for træt til at rejse mig op, men til sidst måtte jeg indse at det lå i min jakke, som hang ude i bryggerset. Jeg rejste mig langsomt op og så min mobil vibrere på natbordet. Inden jeg gik ud for at hente kokainen, kiggede jeg hurtigt på min mobil. Det var en meget lang besked fra Mia om hendes følelser. Jeg så de første tre ord undskyld, jeg elsker, og så gad jeg ikke læse mere. Jeg smed den ned i sengen, og gispede en smule indeni da jeg var ved at ramme Agnete, som jeg havde glemt alt om. Derefter slukkede jeg cigaretten i askebægret på natbordet og gik ud i den mørke gang. Der var ikke lys nogen steder og jeg listede stille ud i bryggerset. Jeg fandt hurtigt kokainen i min inderlomme og listede ud på badeværelset, hvor jeg låste døren. Jeg lagde en bane frem på badeværelsegulvet og tog en dyb indånding inden jeg sniffede. Jeg rejste mig op og kunne føle rusen hurtigere end normalt. Jeg gik endnu engang ind på mit værelse og lagde mig under dynen. Agnete puttede sig automatisk ind til mig og holdt fat i min ene arm. Jeg var ikke træt og havde heller ikke lyst til at sove. Jeg blev ved med at kigge på min mobil og så hvordan tiden sneglede sig af sted."Mh er du vågen?" mumlede Agnete pludselig mens jeg endnu engang sad i mine egne tanker.
"Ja," svarede jeg i refleks. Jeg kiggede ud af vinduet hvor jeg kunne se noget af hækken, der gemte vores hus.
"Hvad tænker du på?"
"Ikke rigtig noget."
"Skal vi sætte en film på?"
"Nej, sov du bare videre."
Hun faldt hurtigt i søvn igen, og jeg kiggede på klokken. Hvis jeg valgte at tage i skole, skulle jeg op om to timer. Jeg blev ved med at tælle minutter til, hvor lang tid jeg kunne nå at sove, og da der kun var et kvarter til at jeg skulle op, smed jeg dynen fra mig og gik hen imod badeværelset. Jeg så at der var lys i køkkenet inden at jeg lukkede døren og tændte for bruseren. Jeg smed tøjet og hoppede ind under vandet. Jeg blev ved med at putte vand i munden og spytte det ud igen, da hele min mund var tør. Da jeg var færdig tog jeg håndklædet omkring mig, og gik ind på mit værelse for at finde noget rent tøj. Min mor havde lagt det pænt ind i skabet og jeg fandt hurtigt et par underbukser, et par jeans og en hvid t shirt som jeg tog på. Jeg lod Agnete sove og gik ud i køkkenet for at finde noget at spise, men jeg kunne ikke mærke nogen sult, så jeg tog bare et glas æblejuice.
"Tager du i skole?" kunne jeg høre Mark sige. Han sad ved spisebordet og røg en cigaret, mens han læste i et eller andet bilblad. Sidst jeg havde set ham, havde han haft længere hår end mig men nu var han helt karseklippet. Jeg sendte ham et skævt smil.
"Dit hår," sagde jeg og begyndte at grine. Jeg kunne ikke færdiggøre sætningen.
"Væddemål," svarede han sukkende og begravede sig i bladet igen.
"Du kunne lige så godt klippe det nu. Der er under en måned, til at du skal i militæret."
Han svarede ikke og jeg begyndte at grine for mig selv mens jeg følte at jeg fik dræberøjne af ham.
Jeg satte mig ud i bilen og kørte mod Randers mens jeg hørte radio. De spillede ikke andet end 5 forskellige sange igen og igen, og når man havde hørt dem, den sidste måned, var man ret irriteret. Især når det ikke var ens egen musiksmag. Men der var ikke andre kanaler så tidligt om morgenen, som kun spillede musik, så jeg havde det, eller stilhed.
Jeg var den første der satte fod ind i klasselokalet. Jeg satte mig bagerst, længst inde ved væggen, da jeg frøs og der var en radiator. Lidt efter lidt kom folk ind. De fleste så ud som om de havde haft en forfærdelig nat, men næsten alle pigerne var sminket som duller.
Da Mia kom ind i klasselokalet, gav hun mig nogle øjne, som jeg aldrig havde set før. Hun havde intet make up på, og det så ud til at hun havde grædt hele natten. Efter hende kom Helena, som sendte mig dræberøjne men jeg smilede bare. Jeg elskede at provokerer hende. Jeg kunne se at hun havde lyst til at komme hen imod mig, men hun satte sig ved siden af Mia nogle få sæder fra mig. De begyndte at snakke, og Helena kiggede ofte på mig.
"Hvad glor du på?" spurgte jeg hvor jeg fangede hendes blik.
Hun svarede ikke men kiggede hurtigt ned igen. Der kom et par drenge fra klassen hen imod mig, for at sludre en smule. Jeg nød en smule selskab, da jeg hadede at sidde helt alene i klassen.
"Hvad skal du i weekenden?" spurgte den ene hvis navn var Jonas. Han var en lille tyk prop, men meget charmerende. Han havde vidst haft en kæreste i 3 år, som gik i en anden klasse.
"Har ikke rigtig nogen planer," svarede jeg, og kiggede hen imod den anden dreng, hvis navn var Markus. Jeg kunne kun huske det, fordi at det lå så tæt op ad Mark. "Hvad med jer?"
"Vi overvejede at tage i byen i Århus," sagde Jonas. "Men vi orker ikke at betale dobbelt takst i bussen på vej hjem."
"Der går vidst et nattog ved firetiden," svarede jeg.
"Vi kan ikke crashe hos dig?" spurgte Markus.
"Jeg er nok ikke hjemme," svarede jeg.
"Hvor er du så?"
"Det ved jeg ikke endnu. Det finder jeg først ud af natten til lørdag."
Vi snakkede lidt frem og tilbage, og det endte med at jeg skulle fikse en fest i Århus. Jeg skrev med det samme til Henrik, da jeg udmærket var klar over, at han altid var frisk på fest. Han svarede meget hurtigt tilbage, med at han ikke gad at holde en fest for små teenagebørn. Jeg kunne se ironien med, at han var ved at komme sammen med den yngste i vores klasse, men jeg lod være med at skrive noget tilbage, udover om han holdt en fest hvor jeg kunne komme.
Der er altid fest her, svarede han og jeg smilede lidt for mig selv. Jeg undskyldte til drengene om at han ikke var i humør til fest i denne weekend, og de begyndte at sige en masse grimme udtryk som jeg ikke kunne lade være med at smile af.
Det blev fredag.
Jeg sad oppe i Henriks lejlighed sammen med Melanie, Henrik og Denise. Vi røg, drak og hyggede os egentlig bare. Jeg havde ikke haft nogen appetit siden onsdag, men havde egentlig ikke tænkt over det, før jeg begyndte at blive fuld og svimmel. Jeg kunne mærke alkohollen påvirke mig mere end normalt, og det samme med kokainen. Jeg kunne ikke styre min krop. Det var som om at stofferne have påvirket alt i mig.
"Er du okay?" spurgte Denise pludselig.
"Ja, jeg har det fint. Er en smule svimmel, men tror bare at det har noget med alkohollen at gøre."
"Du ser ligbleg ud."
"Gør han jo altid," grinte Henrik og tog et hiv af sin cigaret og gav derefter Melanie et kys. Jeg gøs ved tanken om at de to var sammen. Jeg var begyndt at holde utrolig meget af Melanie, som en veninde, og kunne på ingen måde klare tanken om at de havde noget sammen. Jeg så Melanie som en uskyldig pige, og havde en anelse om, at Henrik ikke var god for hende, selvom at Denise forsikrede mig om, at Henrik passede på hende.
Jeg havde ingen kontrol over mig selv, jo længere ind på aftenen vi kom. Jeg dansede til musikken og lagde an på utallige piger, men jeg var ikke interesseret i dem. Jeg ville ud i noget ekstremt, noget jeg aldrig havde prøvet før. Jeg ville overskride mine egne grænser. På det seneste havde jeg ikke følt mig selv. Jeg havde ikke haft nogen former for kontrol over mit liv, min krop, mine følelser eller mine sanser. Jeg ville tage kontrollen til denne fest, men jeg vidste ikke hvordan.
Jeg gik ud i køkkenet for at se, om jeg kunne få en idé, da jeg så Victor snakke med en anden fyr. Jeg gik hen til dem for at nasse en cigaret, da jeg ikke havde flere. Victor smilede flirtende til mig og begyndte flere gange at nusse min kæbe. Han gav mig elevatorblikket og jeg kunne se at hans vens blik var fyld med jalousi. Min hjerne registrerede ikke hvad det var jeg havde gang i, og på en måde vidste jeg det ikke helt selv. Jeg var ikke bøsse. Jeg havde snavet med utallige fyre og aldrig tændt på deres krop, duft eller pik. Jeg var ikke i tvivl om min seksualitet, og derfor følte jeg heller ikke, at det var forkert at udforske, selvom at Victor nok så mig som Jace.
Victor, hans ven hvis navn var Ulrik og jeg gik ind på Mikkels værelse, som heldigvis ikke var hjemme i denne weekend. Vi satte os i sengen og drak hver vores øl, mens vi spillede et lamt spil, som s, p eller k. Efter nogle minutter blev det meget kedeligt, så vi fjernede s og p, så der kun var konsekvens. Ulrik gik hurtigt, da Victor hele tiden tog sin hånd på mit lår og hviskede perverse ord ind i mit øre. Jeg grinte bare. Jeg havde stadig et rus i mig. Jeg kunne ikke styre mine bevægelser og inden jeg vidste noget lå Victor og jeg i Mikkels seng ved siden af hinanden. Jeg lukkede bare øjnene og grinte.
"Jeg er ikke bøsse," sagde jeg, da han begyndte at kysse min hals. Jeg havde stadig et smil på mine læber.
"Mmh," var det eneste Victor sagde. Jeg kunne mærke hans hænder over alt på min krop. Jeg tænkte ikke. Jeg vidste at dette ville være det mest grænseoverskridende jeg nogensinde ville gøre. Om jeg ville fortryde det senere, var ikke hvad jeg tænkte på. Jeg tænkte aldrig over konsekvensen for mine handlinger. Jeg var bange for at det ville ende som sidste gang, men jeg prøvede at sætte hele min krop på pause. Alle mine følelser og min fortid forsvandt i rusen.
"Hvad vil du nu?" spurgte Victor pludselig mens han gik med to fingre fra min buksekant og op. Jeg åbnede øjnene og så at han kiggede meget intenst på mig. Han havde smidt sin skjorte og lå nu i en sort tanktop.
Jeg rystede på hovedet og begyndte at grine. "Jeg kunne godt bruge et shot eller noget at drikke."
Victor kravlede over mig og smuttede ud af værelset. Da jeg begyndte at sætte mig op, kom han ind med en halv flaske vodka og to shotglas.
"Frisk?" spurgte han og jeg smilede mens jeg nikkede.
"Helt sikker."
Vi begyndte at tage det ene shot efter det andet, til den halve flaske han havde taget med, var tom. Derefter lagde vi os endnu engang i Mikkels seng. Jeg vidste ikke hvad der skete i min krop, men det skete.
Jeg tog min egen t shirt af og lagde mig ovenpå Victor. Han blev en smule overrasket, men begyndte at smile. Jeg lukkede øjnene og prøvede at lade være med at tænke over, at det var en fyr jeg var ved at kysse. Vores læber mødtes, og jeg fortrød med det samme, da jeg syntes at det var de blødeste læber jeg nogensinde havde følt. Mens Victor begyndte at åbne mine bukser kunne jeg høre en masse stemmer ude fra døren, og i det han hev mine bukser af, blev døren hevet op. Jeg så Mia vælte ind og hun kiggede chokeret på mig. Jeg lå, halv nøgen, med en anden fyr. Hun kiggede meget intenst på mig, og der kom flere og flere mennesker ind. Til sidst stod næsten alle folk fra festen i døråbningen og kiggede på mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg begyndte at grine hysterisk så jeg faldt ned fra sengen. Jeg ramte med hovedet først men kunne ikke mærke nogen smerte. Victor hjalp mig med det samme op. Han hjalp mig med at få mit tøj på igen, mens alle stadig stirrede. Derefter gik han med mig ud i køkkenet for at give mig noget is for hovedet. Hele festen var gået i stå. Jeg var blevet midtpunktet af hele festen.
Pludselig kom Mia styrtende ud i køkkenet, og bag hende var Helena.
"Hvad fanden laver du?" skreg hun hysterisk.
"Lever," svarede jeg bare. Mit smil forsvandt ikke.
"Er du blevet bøsse eller hvad?"
"Er det her man skal komme med den dårlige sætning, om at det dårlige sex du gav, har gjort mig homo?" grinte jeg.
Jeg kunne se at Mias øjne blev fyldt med tårer, men jeg reagerede ikke.
"Du er den største idiot. Nogensinde!" skreg hun op og gik ud, men Helena blev.
"Er du glad nu?"
"Hvad mener du?"
"Du har såret hende. Læste du ikke hendes besked?"
"Nej. Havde sgu ikke overskud."
"Hvad har du overskud til mere, Danny? Du burde fandme bare hænge dig selv."
Hun gik ud af køkkenet, og mine tanker begyndte at rulle rundt i mit hoved.
Måske burde du hænge dig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar